Det er ikke fordi, vi mangler gryder, potter og pander. Tværtimod. Alligevel siger jeg ja tak, når kassedamen i Føtex spørger, om vi vil have mærker.
Føtex, Bilka og Salling har startet en kampagne, hvor man får 70% rabat på køkkengrej, når man har samlet 30 guldmærker.
Superbest havde en lignende kampagne for få år siden, som gav et udbytte til køkkenskabene.
Nu hopper jeg på den igen, fordi i denne grydeserie har gryderne hældetud og si indbygget. Det med sien, syntes jeg er ret smart. Desuden er det håndtag, som kan tåle at komme i ovnen (tror jeg).
Sikke en dejlig grydeserie! Man kan altid bruge nyt til køkkenet. Men det med at samle mærker, synes jeg, er lidt trættende. I fx Matas og Coop får man også point og kan købe ting – her hos os blev det til en ny havebænk fornylig.
Det ligner en meget lækker grydeserie.. 🙂 Genialt med indbygget si, så man kan hælde vand fra uden at skulle holde på låget og brænde fingrene.. 🙂
Vi købte en meget dyr ting igår i Salling og fik hele 40 mærker- men vi har gryder nok, så jeg gav mærkerne væk til en af mine kollegaer, som snart skal flytte hjemmefra:)
hahaha, den er gemalen også på, så jeg må huske at få mærker med hjem når jeg handler i føtex. Det sker ikke så tit, men heldigvis spørger ekspedienterne om jeg vil have guldmærker…..så glemmer jeg det ikke 😉
Madame, Bare man så også kunne smide noget ud, men det er jeg ikke god til. Det var flot, at få en havebænk. Det er mere spændende end gryder 🙂
Inge, Det er nemlig rigtig smart med indbygget si, så man ikke står og fumler med grydelåg 🙂
MissMuffin, Det var sødt af dig at give dine mærker til en kollega. Jeg har også gryder nok, men mere vil mere have 😉
Havehyrden, Ja, de er meget søde til at spørge, ellers ville jeg heller ikke huske det 🙂