… var min første tanke, da jeg så ham på afstand. Den næste var forargelse over at stå ved højlys dag på Nørre Allé tæt på cykelstien og lade vandet.
Skulptur af Claus Carstensen ved Panuminstituttet
Ved nærmere eftersyn viste det sig at være en skulptur. Så blev det pludselig morsomt 🙂
Da måtte jeg hen og se nærmere på ham. Selv tæt på er skulpturen meget naturtro. Jeg rørte ved den, og var helt bange for, at han begyndte at røre på sig. – I kender sikkert disse snehvide mennesker, som nogle gange står på Strøget og mimer, stivnet i en figur i flere minutter. Pludselig skifter de stilling og står atter stille. Sådan en kunne ham her sagtens have været.
En anden af skulpturerne, stående på en stol
Der er tre skulpturer i området bag Panuminstituttet af Claus Carstensen. Jeg læste på nettet, at det er afstøbninger af ham selv.
De er lavet af et ubestemmeligt materiale. Da jeg rørte ved ham, fik jeg sort olie på fingrene – og den virker hul. Men skulpturerne holder åbenbart til vind og vejr. De har vist stået der siden 2008.
Jeg kan nu bedst lide ham på stolen 🙂 Hvis kunst skal vække følelser og få os til at undres, ja, så er det lykkedes med manden, der lade vandet …
Ajjj hvor er det fine skulpturer, dem har jeg aldrig lagt mærke til.. Næste gang jeg kommer der må jeg af cyklen og se de flotte mænd.. Sjovt at stille en tissende mand.. 🙂 Det er jo desværre et billede man ser alt for tit.. 🙂
Jeg kan godt lide materialet, men har svært ved at se, hvorfor en mand, der lader vandet skulle være kunst. Nej jeg forstår det ikke altid, det kunsthalløj 🙂
He he, jeg ved ikke om man kan kalde det stor kunst, men en skulptur af en tissende mand er i hvert fald ret sjovt 😉
Flotte skulpturer. Kan godt forstå du blev nysgerrig og måtte vide mere om dem. Den tissende mand ser godt nok meget “virkelig”ud *GGG*
Madame, Denne fik mig til at grine, da jeg var kommet mig over forargelsen. På Statens Museum for Kunst, hænger – mellem al andet fin kunst – et maleri fra Renæssancen af en hund, som sidder og besørger. Kunsten kender ingen grænser 🙂
Inge, Det er nogle, man lægger mærke til i farten 🙂 Tissemanden, er sjov, når man finder ud af, han ikke er levende.
Deborah, Hihi, nej man må virkelig undres ind imellem 🙂 Det er Kejserens Nye Klæder om igen.
Fruen i Midten, Jeg er heller ikke helt med på, om man kan kalde det kunst, men syntes også ham her var meget sjov 🙂
Anette, Ja, de er meget godt lavet – helt ned i detaljerne 🙂
Utroligt hvad man kan finde på.
Kunst.. Er DET kunst??? Jeg spørger bare.??
Det synes jeg nu ikke.
Gode billeder.
Ha` en dejlig dag.
Nej, hvor er de sjove!
Jeg kan godt lide, når kunst gør en nysgerrig.
Skønt billede af dejlige Teddy i dit forrige indlæg ☺.
Knus og en dejlig sensommer til dig.
Landbohaven, Jeg må blive dig svar skyldig 🙂
Rigtig god dag til dig 🙂
Annette, Ja, et eller andet rammer kunstneren hos en 🙂 Alene det, at man står af cyklen for at se nærmere på en mand, der tisser, er meget sjovt, når jeg tænker på, at jeg øjeblikket forinden var forarget 🙂