… med yndige huse og yndige udsigter til mange penge. Dette er et af husene.
Her er alt hvad Lone’s hjerte begærer. Smukt hus med lidt bindingsværk palæruder, stråtag, kviste, balkon, karnap og havestue med udsigt. Åh, som jeg er forelsket.
Jeg har ikke råd. Hvis du vil have det og har pengene, kan det fås hos Ivan Eltoft Nielsen.
I søndags var vi i Dyrehaven. Det var ikke solskinsvejr. Alligevel var vi mange derude. Hjortene var meget tillidsfulde og gik rundt mellem os besøgende, som var vi en del af flokken. På et tidspunkt fulgte en af dem efter husbond ca. et par meter bag ved ham.
Teddy var i slaraffenland. Der var mange hunde, fremmede dyr og dufte og hjorte-høm-hømmer, han nippede af (gris).
Hjortene havde lært at åbne affaldsbeholderne, som de hev affald op af. Hjorten herunder har hovedet i beholderen og fandt noget i en plastikpose. Da vi kom tilbage var posen væk. Håber ikke, at den ligger i dens mave.
Nogle steder så der sådan ud. Det er dyrene, som har studeret affaldet
Hvis vejret holder tørt, tager vi en tur i Tivoli i aften. Det kunne være meget sjovt at se Halloweenudsmykningen om aftenen, når der er lys i. Jeg gør det kun for husbonds skyld. Han elsker Tivoli. Jeg er ikke vild med gøgl og kulørte lamper.
Hvor er det et smukt hus, der ville jeg elske at bo, men jeg har ikke lige 26 mil til overs i denne måned.. 😉
Det er et utrolig smukt hus – men jeg har heller ikke råd til noget i den kategori – det gør ikke noget, for jeg har heller ikke hverken kræfter eller vilje til at gøre så kæmpestort et hus rent 🙂
Ja, jeg ville også gerne bo i så fint et gammel hus ved vandet.
Åh så dejlige billeder, Lone, og en fin lille video af de flotte dyr – tænk at de kan åbne affaldsbeholderne. Jeg må snart i Dyrehaven igen. I de sidste par dage har jeg været på Frilandsmuseet, hvor der er helt vidunderligt lige nu med markedsgøgl og sjov – Isabella var helt vild med det 🙂
Det er et meget smukt hus, men lidt for stort til os! Jeg har slet ikke været i Dyrehaven dette efterår, jeg håber vi når at få tid til det for der er så smukt derude. Håber da ikke at hjortene får spist plast, så må der opfindes nogle skraldespande de IKKE kan åbne..God torsdag til dig…;-D
Inge, Hihi – jeg har heller ikke overskud på kontoen til det i denne måned 🙂
Randi, Jeg syntes også, det er helt ekstraordinært smukt. Mit budget holder heller ikke til køb af en sådan ejendom. Men havde du eller jeg råd til det, havde vi sikkert også råd til at ha’ folk til at gøre rent og klippe hækken 🙂
Madame, Det var sjovt at se, at dyrene havde regnet ud, hvordan man fik fat i affaldet. Jeg kigger ind til dig senere og læser om jeres tur til Frilandsmuseet 🙂
Rejen, Det er meget smukt – og stort, selvom det ser lille og dukkehusagtigt ud.
Jeg tror nok, man er ved at tænke i nye affaldsbeholdere pga. griseriet og dyrenes velbefindene. Tak i lige måde, Annemarie 🙂
Det er godt nok noget af en “knaldhytte” er du da så færdig! Den er smuk, og alt for stor. Men havde man en kæmpe familie og ikke mindst midlerne – måske 🙂 Der er dejligt deroppe.
Og Dyrehaven elsker jeg jo!
Deborah, Ja, det er det 😀
Havestuen, med den vidunderlige udsigt, ville være alt rigeligt til mig. Men det er et utroligt nuttet hus 🙂