… for øjne og sjæl at gå en tur i Frederiksberg Have i dag i modsætning til min cykeltur i går.
Man dvæler indeni, når man træder ind af porten til haven. Muren omslutter roen derinde – holder trafikstøjen ude.
Selv i gråvejr stråler farverne – er selvlysende. Jeg glæder mig til foråret, hvor jeg kan tilbringe timer i denne smukke oase og i den nærliggende Haveselskabets Have.
Suttetræet kom vi forbi. Det gør mig altid glad. Jeg søgte efter vor underbos børns sutter. De var nede for at aflevere dem med et vedlagt brev sidste weekend. Jeg fandt dem ikke, men der var til gengæld mange andre søde breve at læse. Bag hver en sut ligger sikkert en tung beslutning hos den lille ejer.
Jeg forbavses hver gang over den skønhed stedet rummer. Vi brugere er gode til at passe på stedet.
Frederiksberg have er bare en smukt sted. Vi benyttede den og Søndermarken rigtig meget da vi boede i Valby. Jeg var nu ikke klar over at der fandtes et suttetræ. Hvor er det?
I sommers aftalte vi at nu var den sommeren hvor vi skulle på en sejltur på “kanalene” i haven. Men desværre fik vi ikke gjordt alvor af det. det må så blive næste år.
Søndermarken er helt vidunderlig. Dér kommer vi også meget, fordi hundene har et fristed der.
Suttetræet står et stykke til højre ad stien for den lille, hvide bådplads, hvor en båd sejler over til fugleøen en gang om ugen. Det må være nemt at se nu, hvor træerne er næsten nøgne.
En sejltur på kanalerne må vi prøve engang. Det kunne være spændende at se haven fra vandsiden 🙂