En fredelig uge er startet

Sidste uge var lige lovlig hektisk for mig. Men jeg overlevede da.

Kager

Onsdag var vi tre barndomsveninder, som mødtes over en frokost. Ud over et par anderledes grydelapper fik værtinden et glas hjemmebagte ingefærkager.

Italiensk

Fredag var vi med et vennepar på italiensk restaurant, hvor vi valgte en lækker trøffelmenu.

Bordet

Lørdag havde vi selv gæster. Søndagen gik med opvask, vasketøj, lufteture og afslapning.

Lige nu er det ideel afslapning på landstedet.

Fyrfad
En rest af sommeren.

På vejen herop, stoppede Teddy og jeg op i skoven og gik en lang tur. Skoven er stadig stadig smuk, gylden.

Det samme var vores græsplæne af nedfaldne blade, da vi kom. Det er den ikke længere. Jeg har slået græs i dag. Ikke fordi det trængte, men fordi vi har en fortrinlig græsslåmaskine, som opsamler græs – men også nedfaldne blade.
Det er bare så smart. Græsset er nu grønt igen, og det afklippede ligger nu under hækkene og på staudebedene.

Rive

I dag har jeg hængt lysguirlande i et af fyrretræerne. Ikke fordi jeg er i julestemning, men fordi jeg vil trodse mørket.
I morgen skal tagrenderne gennemgås. Så tror jeg også, at sommerhuset er ved at være vinterklar.

I morgen tidlig håber jeg, at jeg hører, at Barack Obama har vundet valget 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

5 Responses to En fredelig uge er startet

  1. Rejen skriver:

    De er lidt anderledes de grydelapper, men forhåbentlig effektive. Jeg skal også have købt en lyskæde, men det er heller ikke fordi jeg er i julehumør, men de lyser så dejligt op i mørket. Og du vågner til en god nyhed i dag..;-D Fortsat god uge til dig. 🙂

  2. Madame skriver:

    Og Barack Obama vandt heldigvis – hurra 🙂 Sikke en masse dejlige oplevelser du har haft på bare en uge. Er det en restaurant, du vil anbefale? Og det lyder meget hyggeligt, at du ser to af dine barndomsveninder. Jeg ser også flere af mine.
    Rigtig god onsdag på landet!

  3. Lone skriver:

    Rejen, Bare at tage dem på er en videnskab. Men når det er lykkes, sidder de – og fungerer fint. Det vil se smukt ud med lyskæder i jeres nyplantede træer 🙂
    Ja, det var en rigtig god nyhed, jeg vågnede op til 🙂 Også god uge til dig 🙂

    Madame, Ja, hurra for det 🙂 Uha – tre aftaler i en uge er lige i overkanten for mig. Troede jeg ville segne, men det gik fint alt sammen 🙂
    Jeg kan sagtens anbefale den italienske. Maden var meget lækker, men som det er på fine restauraneter, blev alt serveret på kæmpe tallerkner og retterne var minimale men udsøgte. Heldigvis var det en 4-retters menu og vi var alle meget tilfredse 🙂
    Tak og god aften til dig 🙂

  4. anette skriver:

    Ja det var godt Obama vandt 🙂 Og sikke da en masse oplevelser du har haft . Sådan er det i perioder synes jeg – det vælter ind med aftaler men det er jo også skønt at der sker noget. Skønt billede af hundene i sofaen 😉 God aften til dig og skønne Teddy 🙂

  5. Lone skriver:

    Anette, Det er sandt, at aftaler ligesom hober sig sammen i perioder. For mig er det rigeligt med max 2 pr uge 🙂
    Hihi, ja de hygger sig de to 🙂
    Klem til dig og Kenzo og god aften.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *