Så er det slut med at støvsuge græsplænen for blade. Træerne står endelig nøgne, og nu ligger sneen hvid og smuk oppe på landstedet.
Teddy og jeg var deroppe i tre dage i den forløbne uge. Jeg fik gjort det sidste i haven, så den var parat til vinteren. Det var så også i sidste øjeblik 🙂
Jeg er i julehumør. Modsat de seneste 3-4 år. Juletræ og istappeguirlander er opsat på altanerne, så vi sidder i spotlight i stuerne. Mini-juletræer står i vindueskarmen, kirkekronen er nypudset (tog mig 3 timer at sidde på køkkengulvet og pudse den), adventskransen er pyntet med husløg og kogler og hængt op på hoveddøren.
Apropos kogler og husløg. Det gør jeg bare ikke igen! …
Jeg skulle være smart i år og tog derfor mos, husløg og kogler med hjem fra landet. Vi har rigeligt af det hele deroppe, så hvorfor gå og købe pynt til krans og dekorationer?
I går satte jeg mig til rette ved langbordet – havde bredt aviser ud, hentede min plastikpose ude på altanen med pynten og lagde herlighederne ud på aviserne. Nu skulle der dekoreres. Pludselig blev hele underlaget levende. Der kravlede edderkopper, biller og nogle andre udefinerlige væsener rundt på bordet.
Aaaaiii, I guder! Da fik jeg travlt med at smide alt tilbage i posen inklusive kravlet, som jeg med besvær fik indfanget.
Jeg fik dog renset lidt af det, som blev monteret på den færdigkøbte grankrans. Tilbage var så en posefuld natur med levende dyr.
Som den dyreven, jeg jo er, smed jeg det ikke ud som affald. Jeg tog dem med på Teddys og min luftetur og hældte dem ud i et område, som ligner vores have. Husbond syntes, jeg skulle have taget bilen og køre op på landet med dem, så de kunne komme tilbage til familien 😉
Ét er sikkert. Jeg samler aldrig pynt i naturen til mine juledekorationer mere.
Hihi.. Du er en sand dyreven.. Jeg havde nok bare smidt skidtet i den udendørs skraldespand.. 🙂
God karma! Som du ved efter at have læst mit seneste blogindlæg, ville jeg også have sat småkravlet tilbage i naturen 🙂
Det er da imponerende, så langt du er med julepynten – jeg er slet ikke kommet i det humør endnu.
Nej sådan noget kravl må gerne blive ude i naturen. God 1. søndag i advent 🙂
Pyh ha. Levende juledekorationer kan da være det samme!
Hihi, jeg ville have gjort præcis som dig og sat dyrene ud i naturen igen 🙂 Som Randi skriver: God karma …
Man skal være snill med dyrene:)) og juledekorasjoner får man kjøpt på butikken:))
Vi har ikke snø men vi har kulde.
Ha en fin førjulstid Lone, klem fra meg:)
Man skal være snill med dyrene:)) og juledekorasjoner får man kjøpt på butikken:))
Vi har ikke snø men vi har kulde.
Ha en fin førjulstid Lone, klem fra meg:)
hihi, levende julepynt, det ville da være fint..;-D
Haha, derfor samler jeg også altid ind mindst en dag før, breder det hele ud på sorte sække (fx. i en garage, altan e.lign) så alt kryb og kravlet kan tage flugten. Min krans i år er lavet af mos, grene og lærkekogler og har endnu ikke smidt et eneste kryb af sig:)
Inge, Jeg tror, de fleste ville have gjort det samme som dig 🙂
Jeg havde en kollega, som støvsugede edderkopper og bandt en nylonstrømpe om indsugningdimsen, så de ikke kunne kravle ud igen. Jeg havde det dårligt ved tanken om de stakkels edderkopper, som led en forfærdelig død.
Randi, Ja, jeg smilede også, da jeg kom over og læste om din redning af mariehønen 🙂
Det er også usædvanligt, at jeg er i julehumør i år. Jeg tror, det er den tidlige frost og sne, som har sat det i gang.
Anette, Ja, ud skal de. Vil ikke gerne have dem i madvarer da …
Henny, Nej, det vil vi ikke ha’ 🙂
Madame, De skal back to nature 🙂
Havfruen, Det vil jeg også gøre fremover 🙂
Vi har haft både sne og frost. Lige nu er det tøvejr og vådt derude.
Klem – og god forjul til dig.
Rejen, Dér stopper festen godt nok 🙂
MissMuffin, Det var smart – hvis man kan være sikker på, at alle er smuttet, inden man tager det ind. Det var i stilen som din, jeg også ville have lavet min, men jeg droppede mosset. Det var fra det de fleste kom drønende ud fra 🙂