… og julekortene er begyndt at indfinde sig.
Hvad er det for nogle klaphatte, vi kender, som ikke støtter julemærkehjemmene? Endnu har vi ikke modtaget en kuvert med et julemærke på. Bare vent til de ser vores julekuverter.
Kvitteringer for indkøb af julegaver er så småt begyndt at hobe sig op i skålen. Dem skal vi huske at have med juleaften, hvis der er gaver, som skal byttes..
Og så har vi fået flæskestegen ind af døren fra Grambogård. Selv om jeg vægrer mig ved at spise kød, er det en trøst, at dyret har været behandlet godt, da det levede.
Gad vide, hvilket liv disse stakler har gennemlevet, før deres liv endte en morgen på landevejen. For ikke at tale om de overlevende, som vel skulle gennes hen i en anden lastbil i frostvejr – måske på vej til slagteriet. De fryser akkurat lige så meget som os i 5 graders frost.
Sikke nogle idioter at køre ud i det vejr med 600 smågrise!
Jeg har det med dyr præcis som dig, Lone! Man burde jo blive vegetar, og nøddesteg smager fx helt vidunderligt.
Jeg må ud og kigge i postkassen og se, om vi har fået julekort – jeg har nemlig selv sendt en stor stak med med de yndigste julemærker fra Hjerteforeningen 🙂
her i familien er julekort ikke den store dille, desværre. Det er så hyggeligt at få en lille hilsen, men det er mere elektroniske julekort som folk sender, jeg tror faktisk at skikken er ved at uddø.
Jeg elsker kød, og det er dejlig at vide at både leve og slagte forhold er i orden når man køber økologisk. Vi køber det meste fra en gård i odsherred, Birkemosegård. Her kan man få alt hvad hjertet begærer, lige til døren.
Vi kan også via mit arbejde bestille kød fra Grambogård, jeg bestiller flæskestegen i næste uge. Jeg har fået sendt julekort med julemærker, men har indtil videre kun modtaget 1, men regner da med at få et par stykker mere i næste uge..God lørdag aften til dig…:-)
Da jeg ikke sender julepost, køber jeg heller ikke julemærker. På den måde har jeg også udnævnt mig selv til klaphat. Men ellers er Julemærkehjemmenes arbejde da bestemt værd at støtte. Overvægtige børn har store problemer med mobning og selvfølgelig også stor risiko for at få følgesygdomme af deres overvægt.
Jeg giver dig ret i, at hvis man skal spise noget, der har haft et ansigt, så er det bedst, hvis man ved, at dyret har haft et godt liv. Så må man jo håbe, at foretagender som f.eks. Grambogård er til at stole på. Der er jo penge i skidtet og stadig ikke ret meget kontrol med fødevarer, desværre.
Jeg har ikke sendt julekortene afsted endnu, men jeg er skam begyndt at skrive dem, og der er også købt julemærker – det er nemlig en fast tradition her hos os.
Vi har modtaget årets første julekort i dag 🙂
Madame, Man kan spise utroligt lækkert som vegetar. Men det er irriterende med al den opmærksomhed, når man er inviteret ud til middagsselskaber, fordi man altid skal forklare, hvorfor man ikke spiser kød. Men det skal selvfølgelig ikke være en undskyldning.
Hjerteforeningen er også en god sag at støtte. Hep! 🙂
Havehyrden, Gid det var så vel her. Jeg er ikke helt vild med at skrive julekort. Jeg får skrivekrampe, da det altid ender op i lange romaner. Jeg tror også skikken er på vej til at uddø.
Jeg må ind og kigge på Birkemosegård. Jo flere, man kender til, som opdrætter med dyrevelfærd, jo bedre 🙂
Rejen, Det glæder mig at høre, at I også får kød fra “glade grise” fra Grambogård.
Så er der da nogle, som holder julemærketraditionen i hævd, når I har fået et med julemærke på 🙂
Henny Stewart, Idet du ikke sender julekort via snailmail, er der jo ingen grund til at købe julemærker. Så dig vil jeg ikke kalde en klaphat.
Julemærkehjemmene er bestemt værd at støtte, det ved man. Derudover ser kuverterne også mere festlige ud i denne tid med de ekstra mærker.
Der er altid en indre tvivl om, om man nu kan stole på gårde, som Grambogård.
Som du siger, er der penge i skidtet, så de skal heller ikke bilde mig ind, at de går og snakker med – og klør grisene bag ørerne dagen lang. Men jeg kan godt lide at vide, at soen er kommet ud af spændetrøjen fra en klinisk ren stald og får lov at løbe rundt med sine unger.
Randi, Det har jeg heller ikke. Har først lige fået dem – og julemærkerne – købt.
Bare det var mig, der var nået så langt (fået skrevet nogle julekort). Jeg har så svært ved at få begyndt. Men jeg må se at få taget mig sammen. Jeg vil hellere have 🙂
Jeg melder mig under klaphatfanen.. 🙂 Men mest fordi jeg ikke får sendt de julekort jeg gerne ville.. Til gengæld støtter jeg julemærkefonden via julemærke i mine mails..
Rigtig god søndag hos dig Lone.
Jeg har det med flæskestege som du. Jeg kunne sagtens spise en vegetarnøddesteg juleaften (jeg prøvede det faktisk af sidste år), men i år har resten af familien erklæret, at man gerne vil have den ægte vare. Nuvel; det bliver så i hvert fald en steg af en gris, der har haft et ordentligt liv!
Er der noget, jeg har det svært med, så er det dyretransporter. Jeg hader dem af et godt hjerte, og jeg kan ikke forstå, at man i vores oplyste tid kan få sig selv til at udsætte dyrene for den slags.