… af ‘Forsøgsdyrenes Værn’ i mange år. Landsforeningen gør et stort arbejde for levende væsener, som mange ikke tænker på i hverdagen, selvom vi alle på en eller anden vis er skyld i deres lidelser.
Når jeg modtager medlemsbladet tør jeg næsten ikke kigge i det. Jeg er så bange for, hvad jeg får at se, for hver side jeg vender. Det er nogle lidelsesvoldende forsøg, som de stakkels dyr må gennemgå. Eksempelvis benytter man helst hunde af racen beagle, fordi de er nemme at arbejde med. Dvs. de har et godt sind og gør ikke meget modstand.
Det er forkasteligt, at det er nødvendigt, at bruge levende dyr, når der er alternativer.
Karen Blixen har udtalt i sin kamp for forsøgsdyrene:
“Vel er det en vigtig sag at bevare menneskeliv, men det er endnu vigtigere at gøre menneskeliv værd at bevare”.Du kan læse mere hér.
Det er ikke alt der findes brugbare alternative metoder til endnu, desværre. Derfor har forsøgsdyrene stadig sin berettigelse. Heldigvis har de det rigtig godt her i Danmark – også hundene. Jeg er uddannet dyrepasser med forsøgsspeciale og læser nu til dyrlæge. Har arbejdet med forsøgsdyr (grise, hunde, mus, kaniner, rotter og andre gnavere) siden 2000 og gør det stadig og jeg kan stå fuldstændig inde for deres forhold. Det er altid godt med kritiske øjne på forsøgsverdenen og der er også hele tiden fokus på at udvikle bedre og bedre forhold for dyrene samt at forfine metoderne. Sådan skal det være og hvis vi en dag kommer så langt at dyrene helt kan undværes som modelorganismer for menneskers sygdomme m.m. ville det da være dejligt, men det er ikke realistisk endnu. Indtil da kan man glæde sig over at de mennesker som arbejder med forsøgsdyr er dyreelskere og taler dyrenes sag. De arbejder med dette område for at have fingeren på pulsen og være med til at sikre optimale forhold for dyrene. Der er desværre en tendens til at male skræmmebilleder, som faktisk ikke har hold i virkeligheden. Jeg elsker dyr og dyrevelfærd ligger mig meget på sinde (og tager netop uddannelse til dyrlæge for blandt andet at være med til at sikre god dyrevelfærd) – men jeg ville være langt mere bekymret over den måde vi behandler vores produktionsdyr på end forsøgsdyrene. Dér kan vi virkelig tale om forkastelige forhold! For ikke at tale om de forhold som private sommetider byder deres kæle/hobbydyr.
Tak for dit indlæg.
Der er dog divergente meninger om berettigelsen af at bruge forsøgsdyr.
Jeg har eksempelvis set med på denne adresse: http://www.ebblog.dk/2942/
Jeg kan med min bedste vilje ikke forestille mig at forsøgsdyrene, selv i DK, har det godt. De er overladt til sig selv i bure uden nogen form for motivation eller omsorg.
Jeg er meget optaget af vores behandling af produktionsdyr, hvilket jeg også har antydet nogle gange hér på bloggen.
Det er håbløst at gå ind i en længere dialog omkring dette emne via en kommentartråd, så det vil jeg afholde mig fra. Vil blot sige at det er decideret usandt at dyrene er overladt til sig selv uden omsorg. Jeg har arbejdet med pasning af forsøgsdyr i 8 år, er uddannet som dyrepasser som sagt og har arbejdet i flere i de to største medicinalvirksomheder i Danmark som anvender forsøgsdyr. Det betyder at jeg har en stor indsigt i de faktiske forhold og har mødt rigtig mange kolleger indenfor feltet. Alle drager stor omsorg for dyrene og de tilses hver dag, går i rene bure med legetøj, god plads og så vidt muligt aldrig alene men går sammen med artsfæller. Der tages hensyn de enkelte artes særlige behov for stimulering, redemateriale, legetøj, aktivering osv – det gælder både de store dyr som hunde og grise, men også gnaverne.
Hvor der er forsøgsdyr er der altid fuldtidsansatte uddannede dyrepassere som hver dag arbejder med at passe dyrene, tilse dem, aktivere dem og arbejder for hele tiden at forfine forholdene. Jeg har ikke mødt nogen endnu, som ikke tager sit ansvar for disse dyr alvorligt og ikke nærer kærlighed til dyrene. Håber virkelig at denne myte kan blive manet til jorden, men det vil desværre nok aldrig ske.
Jeg har ikke læst med på din blog før, så jeg vidste ikke det med produktionsdyrene. På det punkt er vi heldigvis enige 🙂
Ang. linket ovenfor, så kender jeg ikke forholdene på August Krogh instituttet, men det lyder da bestemt som om der er/har været nogle problemer derude jævnfør beskrivelsen i artiklen. Det bør dog nævnes at der der siden 2001 er kommet mere lovgivning som blandt andet har dikteret større burstørrelse og miljøberigelse. Men de ting i artikelen er som sagt ikke noget jeg har oplevet de steder jeg har arbejdet (Lundbeck og Novo samt været praktik i flere forskellige medicinalvirksomheder)