Hvor er det dejligt

… at se hvide veje.
Det er noget helt andet at komme ud på landet og se ren sne overalt her ved fjorden.

Snevej

Åh, som her er dejligt. Sneen er stadig let og luftig og knaser, når man går.

Landet
Linen fra hus til træ bliver Teddy hægtet på med en karabinhage, når vi er i haven

Da jeg så Madame‘s egern forelske sig i et uldtæppe, måtte jeg også tilbyde vores egern lidt varmt til boet. Et uldent tørklæde blev klippe i flere stykker og hængt op forskellige steder i haven.

halttoerklaede

Solen har skinnet fra formiddag til aften. Fjorden er frosset til. I dag så jeg nogle vindsurfe på isen.

solnedgang

Både husbond og jeg har skøjtet på fjorden tidligere. Det er efterhånden nogle år siden sidst.

Jeg har været ude på isen i dag, og den kan sagtens bære. Men jeg tør ikke tage ud og skøjte, når jeg er her alene, hvis jeg falder og brækker noget. Der er ikke meget hjælp at hente, hvis uheldet er ude. Man kan ikke løbe fra, at man ikke er så fleksibel i leddene, som man har været.

maaneskin
Månen i mørkningen

CollageFrbgHave

Min bil klarede eksamen i går. Dvs. der er tre småting, som skal ordnes indenfor en måned, men så er vi også godt kørende et par år mere. Hold da op, hvor blev jeg glad. Så gik Teddy og jeg også i Frederiksberg Have.

hyacintHyacinterne er sprunget ud i vindueskarmen

Dette indlæg blev udgivet i Natur. Bogmærk permalinket.

7 Responses to Hvor er det dejligt

  1. Henny Stewart skriver:

    Du har ret i, at sneen er pænere ude på landet, hvor der ikke er så mange til at svine den til. Det er en dejlig billedserie, du har her. Tillykke med, at din bil bestod eksamen. Men nu har du jo ikke nogen undskyldning for at købe en af de små smarte! Jeg tror også vores bil skal til eksamen i år. Vi har kun haft dem i 2 år indtil nu, men jeg ser nu gerne, at denne kunne holde 2 år mere, for dels er den en flot koboltblå farve, og dels var den lidt dyrere end en 2-års bil. Mere i retning af en 4-års bil, faktisk.

  2. Rejen skriver:

    sneen er pænest når den ligger hvid. Dejligt at din bil gik igennem så må du vente et par år med at drømme om en ny lille bil..Og skønne billeder..;-D God dag til dig.

  3. Catarina skriver:

    Aii, hvor dejligt at bilen gik igennem og kan klare to år mere. Tillykke. 🙂

    Og ja, sneen er stadig smuk og hvid ude på landet og hos jer har I enda haft sol.

    Smukke smukke billeder 🙂

  4. Madame skriver:

    Tillykke med bilen! Ja, hvor er der dog smukt – sikke nogle dejlige billeder, og så glæder det mig, at du har givet de små egern uldstykker at fore reden med. Musvitterne også elsker uld, når det bliver parringstid, men de piller uldfnug af til deres reder.

  5. Inge skriver:

    Ja der er dejligt ude på landet med hvid sne på vejene..
    Isbådssejlerne er også kommet ud på fjorden nu, de har det rigtig sjovt..
    Dejligt at din bil klarede synet, så kan du ånde lettet op et par år mere. 🙂

  6. Megan (Lene) skriver:

    Dejlige billeder og ord. Og jeg er da helt vild med de små tæpper til egernet! 🙂

    Har du mødt Lis for nylig. Jeg har udvekslet breve med hende til jul og der fortalte hun, at Freja var blevet overfaldet af en stor hund i anlægget ved Forum. En hund, som går løs. Det havde været en meget ubehagelig oplevelse!

    Du må hilse, hvis du møder Lis. Ha´vidunderlige dage i det smukke vinterland.

    Knus Lene og hundepigerne

  7. Lone skriver:

    Henny, Jeg er så glad for, at jeg fik lov at beholde min gamle bil. Selv om de små er smarte og hurtige i optrækket, passer den gamle bedre til mit temperament efterhånden.
    Nu kan jeg ikke finde ud af, hvor gammel jeres bil er (om det var en brugt bil, da I fik den) ud fra det du skriver. Er de ikke fire år, når de bliver synet første gang?

    Rejen, Naahh – jeg drømmer ikke om en lille bil. Jeg begyndte bare at kigge lidt, fordi jeg ikke troede min gamle klarede det. Men jeg kan nu godt lide din Swift eller en Toyota Aygo 🙂

    Catarina, Tak. Jeg er også bare lykkelig 🙂
    Jeg kan sige dig, det er smukt. Jeg håber, I også blev begavet med sol på Fyn i dag.

    Madame, Tak for det 🙂 Nu håber jeg, uldstykkerne kan glæde egernene. Jeg har dog slet ikke set nogle endnu. Måske fuglene kan nippe noget uld til redekasserne, som jeg ved, der er nogle som overnatter i. Et par redekasser er placeret på huset, så jeg kan høre gennem væggene, når de skraber lidt i kasserne.

    Inge, Åh, som her er flot 🙂
    Ja, jeg så også et par stykker på fjorden i går. Det må være rigtig sjovt. Utrolig så meget fart, de havde på i betragtning af, det næsten ikke blæste.

    Tak Lene 🙂
    Jeg syntes, det var sjovt at se Madame’s egern prøvede at få et tæppe med hen i reden. Den mulighed skulle mine også have 🙂
    Det er et pænt stykke tid siden, jeg har mødt Lis, desværre. Men vi har talt sammen efter Freja blev overfaldet. Det var en rystende oplevelse både for Freja og Lis. Jeg skal nok hilse hende fra dig, når jeg møder hende 🙂
    Kram til dig og dine dejlige piger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *