Mad ind, mad ud, underholdning. Sådan kører det hele aftenen. Artisterne serverer ved bordene mellem numrene, som mest var sang og musik af Springsteen, Sinatra, Prince og noget Abba. Det var fint nok. Jeg havde dog forventet en større variation af underholdning end sang og lidt akrobatik.
Musikken var ulidelig høj, så i hvert fald jeg ind imellem ikke kunne skelne, hvad de sang, hvis ikke husbond fortalte mig det.
Vores bord, var tæt på scenen. Måske akustikken var bedre længere tilbage i rummet
Men konceptet er meget smart. – Fin opstart til en glad aften i byen.
Som Wallmans PR-chef siger: Det, vi sælger, er en god aften ude, simpelthen. Det er ikke højkulturelt. Det er ikke plat. Det er bare en god aften ude.
Efter sådan et larmende arrangement, er det vidunderligt at komme hjem og gå en stille aftentur med hunden 🙂
Det skal blive dejligt at mødes med familien igen næste weekend. Vi fik ikke lejlighed til at tale meget sammen i torsdags.
Øv, det lyder som en skuffelse, Lone – det var synd! Jeg har kun hørt om Wallmans fra venner, men nu vil jeg undlade at drømme om oplevelsen selv.
Rigtig god weekend!
Det er lidt øv, hvis sang og musik er alt for højt.. Man vil jo også gerne kunne tale lidt sammen
God lørdag Lone.
Lidt ærgeligt med den høje musik, det ødelægger noget af oplevelsen. God weekend til dig..;-D
Ja, så er jeg ude. Høj musik anser jeg nærmest som tortur. Selv biografer undgår jeg, fordi de spiller alt for højt. Men selvfølgelig kan det jo godt have været mere udholdeligt lidt længere væk fra scenen. Samtidig kan jeg ikke lade være med at spekulere på, hvilken fagforening, de optrædende/tjenerne mon kunne være medlem af. Lugter lidt af udnyttelse i min næse, men selvfølgelig er det muligt, at de modtager en fyrstelig hyre. Det kan man jo aldrig vide.
Elsker musik – men bryder mig ikke om det når der bliver skruet for meget op. Vi har lige set mgp sammen med en nevø, niece, svigerinde og svigermor. Ungerne fik lov at skrue så meget op at vi ikke kunne høre hvad vi selv sagde. God weekend
Madame, Jeg tror heller ikke, det ville være noget for dig Madame 🙂
Inge, Måske, man bare er blevet for gammel til den slags 🙂
Rejen, Det var for meget af det gode 🙂
Henny, Ja, det var nærmest tortur. Dog dundrede det ikke i brystkassen, som jeg også har været udsat for til en rockkoncert for år tilbage.
Alle artisterne er vist nok svenskere. Man må gå ud fra, at de får en ordenlig hyre. Fra 19-23 optræder de eller serverer. Man må sige, de knokler for pengene 🙂
Anette, Det er nok alderen, der gør det. Jeg kan huske, man ikke kunne få skruet højt nok op for musikken, da jeg var ung 🙂
Rigtig god søndag til jer.
Jeg foretrækker nok også den stille tur med hunden frem for larmen… Jeg tror nu ikke KUN, at det er det med alderen, for jeg kunne heller ikke lide rockkoncerter og den slags, da jeg var ung…. 😉