I søndags

… var vi i Dragør. Der var fastelavnsridning og flag prydede hovedgaden.

flag

Vi fik et kort glimt af rytterne, da vi ankom. Det var nærmest det eneste fastelavn, vi så, foruden et lille lokalt tøndeslagningshold.

hus4
Teddy guider os gennem gaderne

Det var heller ikke for festivasen, vi var draget derud. Det var for at gå i den gamle by, hvor vi ikke har været i årevis.

hus2

Vi gik på kryds og tværs og beundrede de smukke huse. Det ene mere idyllisk end det andet.

bio

Det var dejligt at gå rundt i de tomme gader, som ellers er velbesøgt om sommeren.

hus

Bagefter kørte vi langt, langt ud langs vandet, hvor vi fandt et vidunderligt naturområde, som vi må tilbage til, når foråret kommer.

Amager er faktisk et dejligt sted 🙂

Teddy løber henover is, men når at komme på land, inden han bremser. Havde ellers glædet mig til at se ham kure det sidste stykke 🙂

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

10 Responses to I søndags

  1. Madame skriver:

    Skønne billede, Lone, – I må endelig tage til den gamle bydel igen, når stokroserne blomstrer. Jeg elsker Dragør, hvor jeg er kommet siden jeg var barn – min farbrors enke bor der stadig. Ja, Amager er faktisk et dejligt sted 🙂 Da jeg så din videro, kom jeg til at tænke på en hund, der faldt gennem isen her for nylig. Falck blev tilkaldt, og den blev redet efter 45 minutter i det iskolde vand.

  2. Randi skriver:

    Der er rigtig mange dejlige steder på Amager 🙂

  3. Megan (Lene) skriver:

    Herlige vinterbilleder fra smukke Dragør. Det er altfor længe siden, jeg sidst var dér. Glæder mig til et gensyn, men dine billeder gjorde bestemt sit.

    Skøn video af Teddy over isen! 🙂

    Og tusind tak for hilsenen fra Lis og tilbage igen. Hun burde jo have sin egen blog! 😉

    Knus fra mig og hundepigerne.

  4. Inge skriver:

    Det første billede er super godt Lone, den mørke himmel med de røde flag er genialt.. 🙂
    Jeg holder meget af Dragør, de første år jeg boede her på Sjælland sejlede jeg meget ud af Dragør havn.

  5. Rejen skriver:

    Dejlige billeder fra dejlige Dragør..;-D

  6. Henny Stewart skriver:

    Sikken idyl! Og Teddy ved nok, hvordan han skal håndtere forskellige former for underlag. Men ingen tvivl om, at han kan lide at løbe hurtigt! 🙂

  7. anette skriver:

    Hvor ser der skønt ud! Og sikke en fart de kan få på de kære hunde 😀 Skøn film med Teddy. Det ser skægt ud når de skal bremse i sidste sekund 😀

  8. Lone skriver:

    Madame, Ja, vi må derud igen, når stokroserne blomstrer. Det må være et betagende syn. Det må være dejligt at have familie derude, så man er mere “huskendt” 🙂
    Jeg læste også om den lille hund, som blev reddet. Stakkels den. Jeg forstod, det var dens gode fedtlag, som gjorde, at den overlevede i det kolde vand – og dens skæg, som sad fast i isen og holdt den oven vande.
    Den sø, Teddy får lov at løbe hen over, er en lille, lav indsø ved fjorden.

    Randi, Ja, der er rigtig mange dejlige naturområder – og Amagerbrogade er fuld af liv og spændende butikker 🙂

    Megan, Det var også længe siden for os. Vi skal bestemt derud igen til sommer, når det blomstrer.
    Hihi, ja Lis burde have sin egen blog. Hun er meget vidende om alt – er et omvandrende leksikon. Men hun er vist ikke særligt interesseret i nogen form for elektronik 🙂
    Knus igen til jer piger 🙂

    Inge, Ja, de gør sig meget godt flagene mod den mørke himmel, selvom jeg tænkte, det var ærgerligt, himlen ikke var blå 🙂
    Så har du lært Sjælland at kende fra sin smukkeste side, da du kom herover til øen 🙂

    Rejen, Tak for det 🙂

    Henny, Teddy havde (desværre) lært, at begå sig på is. Jeg havde ellers håbet, han rutsjede det sidste stykke hen til mig 🙂

    Anette, Ja, det er nogle enorme hastigheder, de kan komme op på, og dejligt at se, de får brugt deres kræfter.

  9. Annemette skriver:

    Hejsa.. Ville høre om du vidste hvor henne man kan købe det der Philip Stark tapet du har skrevet om, under titlen falske bøger? Vil meget gerne have fingre i det.. 🙂

  10. Lone skriver:

    Annemette, Jeg ved ikke, hvor bogtapetet kan købes. Det må du kunne google dig frem til. Prøv at kigge på Deborah Bownwss’ hjemmeside:

    http://www.deborahbowness.com/wallpaper.html

    Eller på dette link:

    http://printmatter.wordpress.com/category/interior/

    Søg eventuelt under Bookshelves wallpaper, som giver flere resultater 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *