Jeg har haft glæde af de mange huer,

jeg har strikket i løbet af vinteren.

Især Mary-huen med rillerne, som jeg har jeg strikket nogle stykker af. Den er hurtigt strikket, og de tykke riller luner godt om ørerne.

Baskerhuen, som jeg også – ligesom Mary-huen – så hos Henny, er jeg meget glad for, men er lidt genert ved at gå med den. Jeg har haft den på én gang i Føtex, hvor jeg syntes alle kiggede på den. Den kræver også vindstille vejr, da den ellers tager farten hen over stok og sten – alene.

HueCollage

Jeg har haft en syg husbond (halsbetændelse med feber) hjemme i tre dage. Jeg ved nu alt om halsbetændelse. Husbond har googlet, kigget på Netdoktor, mailet med sin læge og købt masser af midler på apoteket for at afhjælpe det. Temperaturen bliver taget et par gange om dagen. Jeg har følt på hævede kirtler på hans hals og kigget ham i svælget, og fortalt ham, at han virkelig er meget syg.

Nu er han heldigvis ved at komme sig. Han er nu meget sød, når han gør alt for at kalde Florence Nightingale frem i mig 🙂

 

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Jeg har haft glæde af de mange huer,

  1. Inge skriver:

    God bedring til din stakkels mand.. Jeg kan se han har været ramt af den livsfarlige og meget alvorlige mande-influenza.. Det er skam ikke til at spøge med, og kræver virkelig at man sætter sig ind i alt muligt. 🙂

  2. Randi skriver:

    Ingen har så meget brug for at blive puslet om, som en småsyg mand. Men vi gør det jo også gerne, ikke?
    Jeg kan virkelig godt lide huen med rillerne – er den til at finde ud af at strikke, når man ikke er særlig strikkekyndig? Pæn og klædelig er den i hvert fald!

  3. Madame skriver:

    Hvor er de fine, dine huer – sådan noget kan jeg desværre slet ikke. Rigtig god bedring med din stakkels mand. Det lyder virkelig som om, han har været hårdt ramt 🙂

  4. Catarina skriver:

    Det er nogle super lækre huer, men jeg vil nok give dig ret, Baskerhuen er måske ikke en hue men mere en hat og måske en kende for lang (eller hvad sådan noget nu hedder på strikkesprog), men lækker ser denn ud. 🙂

  5. Henny Stewart skriver:

    Det er jo dejligt, når man har glæde af sit håndarbejde, også når det er færdigt! 😉 Jeg synes baskerhuen ser lidt stor ud. Hvis den dobbeltstrikkede kant bliver større end omkredsen af ens hoved, er den ganske rigtigt svær at beholde på hovedet. Jeg bruger nok også Mary-huen mest. Der er god varme i den. Faktisk har jeg noget garn liggende, der lige akkurat kunne passe til en mere …

  6. Fruen i Midten skriver:

    God bedring til din sløje husbond. Det må virkelig være slemt, hvis termometret skal i brug! Her på matriklen har vi ikke haft noget termometer i flere år, men jeg måtte dog ud og investere i et nyt, da Gemalen betændte sin albue. Fine huer, jeg er nok også mest til Mary-huen 🙂

  7. anette skriver:

    Uha – en syg mand i huset – det er altså ikke for sjov! Min hostede og hostede og hostede i 5-6 uger her henover jul. God bedring til ham. Fine huer du har strikket 🙂

  8. Rejen skriver:

    God bedring med den stakkels mand, og fin hue den er da der god brug for lige nu.. 🙂

  9. Lone skriver:

    Inge, Hihi – ja han har været alvorligt ramt 🙂

    Randi, Puslet om – og masser af medfølelse ja. Nu har jeg tabt tålmodigheden ved at lege med 🙂
    Du kan finde opskriften på den rillede hue, når du googler på Mary-hue. Den er meget nem at strikke.

    Madame, Du er til gengæld god til uldtæpper til egern, og det er meget mere værd 🙂
    Åh, som husbond har haft det skidt 😉

    Catarina, Hihi – ja den blev lidt lang i det den hue. Jeg forsøger med en ny næste sæson. Jeg kan nemlig godt lide modellen.

    Henny, Det må være noget forkert garn, jeg har valgt. Huen er blevet lidt løs i det. Det er irriterende, at man ikke kan prøve omkredsen, før arbejdet er færdigt. Men jeg prøver med en ny næste år 🙂
    Jeg har også brugt mit restgarn til et par ekstra Mary-huer.

    Fruen i Midten, Jeg syntes også, det er lidt barnligt at tage sin temperatur pga. en smule halsbetændelse. Men husbond havde sikkert behov for at dokumentere, at han var syg.
    Egentlig er jeg mest til baskerhuen, så jeg prøver igen – næste år 🙂

    Anette, Nej, det er ikke spor sjovt 🙂 Det var en forfærdelig omgang med din mand. – Og du fik ikke din nattesøvn i en lang periode. Tak 🙂

    Rejen, Tak 🙂 – Ja jeg når da at få lidt glæde af mine huer 🙂

  10. Helle dalby skriver:

    Hejsa
    Ved godt det er et gammelt opslag
    Men har du mon opskriften,jeg havde den men
    Kan ikke finde den

  11. Himmel og Fjord skriver:

    Helle Dalby, Jeg håber, jeg kan finde den. Hvis jeg gør, skal jeg nok sende den til dig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *