Et par gange om året


Ansigtsmaske
… lægger jeg ansigtsmaske – sådan for hyggens skyld. I dag var det første gang i år.
Det er ikke noget kønt syn, så det bliver gjort, når jeg er alene hjemme.
Min maske består af æggehvide sammen-pisket med honning. Måske kommer jeg et par dråber citron i, hvis jeg har nogle.

Man må ikke lægge masken omkring øjnene. Det har jeg altid gjort, hvilket der ikke er sket den store skade ved. Blandingen bliver også lagt på halsen og brystpartiet.
Jeg har ingen anelse om, om det hjælper. Men det er en skøn fornemmelse at vaske den stive maske af og kunne smile til sig selv i spejlet igen.

I dag var også dagen, hvor vi tog på landet for tappe vand af huset. Der er forudsagt frost og sne sidst på ugen.
Sidste år kom frosten bag på os og et vandrør var sprunget. Det sker ikke i år.

Til min store overraskelse var græsplænen omtrent helt dækket af nedfaldne blade. De må være fra naboernes træer. Jeg rev jo alle blade sammen for tre uger siden. Der var så fint, da vi tog hjem. Nogle blade var der tilbage i trætoppene dengang. Men så mange?

Det var en regnvåd dag, vi sagde på gensyn til landstedet. Nu kommer vi først engang mellem jul og nytår.

Så blev duge og servietter vasket og strøget efter weekendens besøg. Jeg nyder at hygge mig med strygetøjet og tænke på en vellykket aften i godt selskab. De hvide duge med hulmønstre bruger jeg som overduge på ensfarvede.

 Dug

 Rufus og jeg er lige vendt hjem efter vores aftentur langs Dosseringen.
Vejret er vidunderligt og stemningen langs søen var hyggelig. Joggerne joggede, par gik stilfærdigt og talte sammen, flere gik og talte i mobiltelefon, cyklister kørte på gangstien, og fodgængerne gik på cykelstien. Thai restauranten var fuldt besat. Vi også derind at spise en dag.

Og nu? Nu vil jeg ind og se Wallander :o)

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Et par gange om året

  1. Madame skriver:

    Jeg tror, at alle bladene er fløjet ind på din plæne i stormvejret – det har stormet utroligt meget. Vores glastag ser herrens ud nu på grund af blade og grannåle…
    Det lyder lækert med din ansigtsmaske, og bare det at forkæle sig selv er jo det hele værd 🙂

  2. Lone skriver:

    Ja, det må være ulempen med glastage på denne årstid.
    Engang imellem skal man huske sig selv :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *