Anemonerne plejer at være fremme inden da. Men der er stadig ikke tegn på, at de er på vej.
Arkivfoto
Birthe og jeg har spejdet forgæves efter dem den sidste tid, når vi går gennem skoven ude ved strandengen.
Jeg har kigget i mine billedarkiver og kan se, jeg har taget billeder af skovbunde hvide af anemoner i midten af april.
Birthe med vores hunde
Imellem lufteturene har jeg haft travlt med forårsrengøring i haven og er så småt begyndt inden døre i sommerhuset. En brændeovn sviner utroligt meget. Så gardiner, tæpper, vinduer mv. skal have en omgang efter vinteren. Vi har stor glæde af brændeovnen på landet. Jeg er dog glad for, at jeg ikke bor sammen med en til daglig i lejligheden. Man er omtrent nødt til at ha’ støvsugeren stående fremme hele tiden.
Skiltning på Gammel Kongevej
Rigtig god søndag til jer 🙂
Jeg har også kigget efter anemoner i skovbunden, og med samme held som dig.. Det bliver skønt når alt igen bliver lysegrønt.
Jeg har set anemoneblade på lune steder, så de må være på vej , men alting er vist forsinket i år på grund af den iskolde marts. Det bliver spændende at se, om bøgen springer senere ud end ellers. Teksten på skiltet er rigtig godt fundet på 🙂
Det er virkelig sent forår i år. Kæresten er slet ikke kommet i marken endnu, kun så småt begyndt at harve. Sidste år ved samme tid var forårsarbejdet færdigt! Sådan er naturen så forunderlig. Vi må væbne os med tålmodighed og glæde os til anemonerne.
Hils Lis hvis du ser hende. Alle hunde har det godt her, også gamle Josie. Hun er i fint humør! 🙂
Knus fra os
Heller ingen anemoner her endnu. Ja en brændeovn sviner men den må også være fantastisk at have hvis man er en rigtig frossenpind som mig. God søndag 🙂
Jeg tror at enten bliver det hele forsinket eller også brager det løs lige pludselig og er hurtigt overstået.. God søndag til dig, det der er tilbage af den.. 😀
Det er godt at have arkivfotos, når naturen i den grad svigter os.
Jeg har en gang haft en lejlighed med kakkelovn. Ovnen gav en dejlig varme, men den svinede godt nok slemt.
Inge, Ja, det bliver skønt, når det grønnes. Selv jeg, som holder meget af vinteren, længes efter farver 🙂
Madame, Det er dejligt at høre, at du har set anemonerne er på vej. Jeg har stadig ingen set. Der skal nok være dem, som finder et lille bitte bøgeblad 1. maj 🙂
Lene, Jeg så også en landmand harve i dag. Da blev man da virkelig i forårshumør 🙂 Her omkring er der allerede lagt kartofler i jorden. Der er marker, som er dækket med plastic.
Jeg så Lis og Freja på afstand i går, men fik ikke talt med hende. Jeg glæder mig til at sige, at dine dejlige hunde har det godt. Hun spørger altid til dem – især Josie, som jeg tror, hun har et helt specielt forhold til 🙂
Mange klem til jer fra os 🙂
Anette, Jeg har hørt, at anemonerne er 5 uger forsinket pga. den lange vinter.
Brændeovne er en god vinterven, men kræver megen rengøring 🙂
Rejen, Det ender nok med at brage løs lige pludselig, hvis vi også skal nå at have noget sommer 🙂
Henny, Ja, det er rart at have noget at se tilbage på 🙂
Vi havde kakkelovn i mit barndomshjem. Jeg husker den dejlige varme og hygge den gav, men ikke rengøringen efter den. Det var dengang, man havde en mor, som klarede rengøringen.