at jeg står og krammer et træ, hvis jeg er sikker på ingen ser mig. I går var det et stort kastanjetræ på kirkegården.
Det er mange år siden, jeg ikke har haft travlt i haven på landstedet på denne årstid.
I år har jeg været forhindret og har i stedet oplevet foråret på lufteture her på stenbroen.
Det har nu heller ikke været så ringe endda. Der er faktisk en langt større variation af træer og buske, som springer ud i foråret, end i vores sommerhusområde, hvor der for det meste er fyr- og løvfældende træer.
Foruden de private haver, som har et væld af forskellige vækster, gør Frederiksberg og Københavns Kommune meget ud af at gøre parker og anlæg smukke.
Det er ren fryd at gå rundt og nyde andres arbejde. Jeg forsøger at fortrænge, at vores egen have er ved at gro til med mælkebøtter, skvalderkål og knæhøjt græs.
Skærtorsdag pudsede jeg 24 stk. messingnøglehuller, som skulle genbruges til nye indvendige døre på landstedet. Tømreren har lige meddelt, at de ikke kan anvendes. Hullet i de nye døre er for stort.
De var så irriterende at pudse …
Det var ærgerligt med messingnøglehullerne!
Den gule forsytiahæk er helt utrolig smuk. Der er mange små naturperler i København og på Frederiksberg – fx Frederiksberg Have, Landbohøjskolens Have og Haveselskabets Have.
Jeg håber, du snart igen kan komme op på dit landsted og få fingrene i jorden 🙂
Skønne spildte kræfter, men du havde stadig fornøjelsen at se det færdige og fine resultat.. 🙂
Ja byens grønne pletter er tit mere mangfoldig end i mange skove og sommerhus områder.
Det gør godt at kramme træer! 🙂
Har du mødt Lis og Freja for nylig? Jeg fik brev fra hende i fortsættelse af mit brev, måtte jo fortælle om gamle Josie, der nu ikke er længere. En epoke er ligesom slut med hende, alle de hunde, der gik i samme flok dengang i byen er nu døde. Keeva og Aimee har aldrig boet i byen. Men livet går videre … heldigvis.
Håber du og dine inklusive Teddy, naturligvis, har det godt.
Knus
Madame, Det er bare så ærgerligt.
Jeg syntes også den hæk er så smuk og nyder den dagligt. Jeg var i Frb. Have i går. Der er så fantastisk smukt 🙂
Inge, Hihi – ja, det var det. Nåede dog at fryde mig over værket påsken over 🙂
Lene, Jeg mødte Lis og Freja ca. 14 dage efter, Josie ikke var her mere, hvor jeg fortalte hende det triste budskab. Lis ville lade dig være i fred et stykke tid, fordi hun vidste, du var i dyb sorg. Lis blev også forfærdelig ked af det.
Jeg mødte hende igen forleden, hvor hun fortalte, at en hundeven havde tilbudt at tage Freja med på en løbetur om søerne 2-3 gange om ugen. Og det har hjulpet fantastisk på Frejas vægt 🙂 Hun var blevet lidt for rund. Lis går jo ikke så stærkt længere, så det var flot af hundeveninden at tage Freja med som joggingpartner 🙂
Det er underligt med de afsluttede epoker i vores liv. Heller ikke nogle af Rufus’ vovsevenner er her mere. Alligevel står det i stærk erindring, hvordan flokken af hvalpe og unghunde løb rundt og legede den gang …
Alt er ok her, håber det samme for jer 🙂
Lis skrev nemlig også til mig, at Freja har fået sig en løbemakker og omvendt. Det er da bare perfekt! Det blev jeg så glad for at høre.
Ja, tiden går stærkt, det gælder om at nyde hvert sekund. Min lille sorte hundehvalp fra i går, Keeva, er lige blevet 8 år. Der skal suges nektar af de gode øjeblikke!
Alt vel her, ellers. God weekend. Knus.