… hvem som lærte mig at strikke, brodere, tråde en nål – og lave en knude på tråden.
Det kom jeg til at tænke på, da jeg skulle lægge gardinerne op og havde problemer med at finde nåleøjet. Min mor bad mig altid tråde hendes synåle, da jeg var barn.
Som hende, har jeg heller ikke mine briller i nærheden, når jeg har brug for dem og kæmper indædt for at ramme nåleøjet, inden jeg opgiver og henter hjælpemidlet.
Det var ikke min mor, som lærte mig at tråde en nål. Det var klokkerens kone. En rar ældre dame.
At tråde nålen fik hun hurtigt lært mig. At slå en knude på tråden var mere besværligt.
En af min mors veninder lærte mig at strikke ret og vrang. En anden lærte mig at brodere stramaj. Det var især kattekillinger og hundehvalpe der kom fra hånden.
Billedet er lånt fra lenesbroderier.dk
Tankerne flyver over sytøjet …