… ej heller en edderkop.
Det er hændt, jeg er kommet op til sommerhuset efter flere dages fravær, hvor jeg har fundet en døende edderkop i håndvasken. Jeg har tænkt, at det må have været en forfærdelig skæbne forgæves at have forsøgt at kravle op ad de glatte flader i time- og dagevis.
Det har jeg afhjulpet ved at lægge et stykke toiletpapir i vasken, som de kan bruge som trappestige, i de dage vi er fraværende.
Vi har haft lånt sommerhuset ud, og de, som har lånt det, har efterladt håndvasken med toiletpapir liggende på samme måde.
Jeg har glemt at fortælle, hvad meningen er med arrangementet.
Så der er nogle, som har undret sig …
Samme fremgangsmåde anvendes i køkkenvasken.
Du er et godt menneske! Selv om jeg nu ved, hvordan jeg kan redde edderkopperne op af badekarret, kommer jeg ikke til at gøre det. Jeg h-a-d-e-r edderkopper, og lander de i badekarret, bliver de der, til Gemalen tager sig ukærligt af dem.
Jeg efterlader ikke papir i vasken, men jeg kan sagtens finde på at hjælpe en edderkop op og ud i friheden 🙂 – de må godt nok have tænkt over, hvad meningen er 😉
Fruen i Midten, 🙂
Helle K., Det glæder mig, at du også hjælper dem ud i friheden 🙂
Det var da en glimrende idé! Hvorfor har jeg aldrig tænkt på det? Jeg synes også, at det er synd, at de ligger dér og dør, så nu vil jeg også bruge “papirmetoden”.
Jeg gør heller aldrig edderkopper noget. Hvis de er små, får de lov til at være her (hvis man har edderkopper i huset, har man et sundt hus, siges det her i England) – men hvis de er enorme, bliver de venligt, men bestemt flyttet udenfor… 😉
Jeg har også hørt, at man har et sundt hus, når man har edderkopper under taget 🙂