For nylig lagde jeg mærke til 2 duer, som sad tæt sammen i trækronen lige neden for vores vinduer ved mørkets frembrud.
Om morgenen, da det endnu var mørkt, sad de der stadig. Tæt sammen.
Siden jeg opdagede dem, har jeg holdt øje med dem.
Jeg kigger op i trækronen, når jeg går aftenstur med hunden og ser, om de er der.
Inden jeg går i seng, skal jeg endda ud på altanen for at tjekke, om de er der.
Det er de. – Altid tæt sammen i de mørke timer.
Det er rørende.
Duer er vist monogame. Holder sammen for livstid.
Gad vide, om de er sammen dagen lang, eller om de fouragerer hver for sig og først mødes ved aftenstide …
Jeg kan næsten ikke bære tanken om, at der en nat kun sidder én.
PS: Jeg parkerer aldrig min bil under træerne på min vej.
Billedet er lånt hos Vordingborg.net
De fouragerer også sammen. Vi har et seniorpar(som er lidt tykkere) og et juniorpar som spiser deres måltider sammen ude på vores terrasse. Og der kommer virkelig nogle frø indenbords. Jeg frygter også at en jæger skulle finde på at plaffe den ene af magerne ned.
Det er dejligt at høre, at du har både et senior- og et juniorpar, som du kan følge.
Det er så rørende, at de holder sammen.
Vi må krydse fingre for, at vores duepar får mange gode år sammen 🙂