Hvad laver hunden?

… spørger barnet sin far, idet de passerer Teddy, som sidder med numsen inde i hækken.

Lort, svarer faren.

Uhh hvor det ord skærer i mine øren, hver gang jeg hører det.
Om jeg forstår, at forældre benytter det ord over for deres børn. Det lyder grimt og primitivt.

Men jeg har ladet mig fortælle af småbørnsforældrene i vores familie (som ellers er kultiverede mennesker), at sådan siger pædagogerne i børnehaven til børnene. Så det er helt naturligt at bruge ordet.

Jeg syntes, det er hæsligt at høre på. Hvorfor ikke bruge de gode gamle udtryk som, at man kalder det at ‘gøre stort’, ‘bummelumme’ eller slet og ret at ‘gå på toilettet’?

Nok om det …

I går gik vi den dejligste lange tur i Valbyparken. En af mange skønne oaser i København
– omkranset af de yndigste kolonihaver. Kolonihaver, hvor husbond og jeg gerne ville bo.
Vi ville såmænd sælge både vores dejlige landsted og andelslejlighed for at få et dejligt kolonihavehus i ‘musikbyen’ i Valbyparken, men de er desværre yderst sjældent til salg.

Lige nu blomstrer de skønne rhododendron overalt. Ligeledes i Valbyparken.

rhodendendron3

rhodendendron2

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet, Natur. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *