… selvom det ikke føles sådan. Vi er i midten af maj og dagene er stadig kolde.
Pinselilje
Men dagslyset er, som det plejer at være på denne tid og det er det naturen retter sig efter.
Foråret synes længere, pga. det kolde klima.
Skovbunden er stadig dækket af anemoner, hvilket ikke ville have forekommet i lunt vejr.
Billedet viser et fantastisk rodnet af en blåregn. Det er imponerende, som det har bevæget sig op ad muren.
Inden længe er muren dækket af hængende lyseblå klaser.
Teddydrengen har været på en lang tur og er segnet mellem nogle af sine tøjdyr.
Kaffen er klar og mor læser ‘Mirakelmanden’ af Julie Hastrup.
Hvad kan man forlange mere? 🙂
Vi har også snakket om herhjemme, at et af goderne ved det kølige forår netop er, at vi har fået lov til at nyde anemonerne i skoven længere end normalt 🙂
Nu er varmen kommet og anemonerne takker af men skovbunden er dækket af nogle andre hvide blomster, som ligner margueritter 🙂