… jeg må høre er Café Hack, som er i æteren hver søndag formiddag med vidunderlige Søren Dahl som vært.
Nu kan jeg desværre ikke sidde ved radioen i hele programmets længde (2 timer) men må gå til og fra.
Mange gange er vi på hjem fra landet på det tidspunkt udsendelsen er, så kan jeg i bilen lytte med i ro og mag.
I dag var det forfatteren, Jens Smærup Sørensen, som var på i første time. Hans bog ‘Mærkedage’ ligger stadig på mit natbord og venter på, at jeg kommer videre fra side 30.
Der blev talt en del om det at bo på landet vs. storbyen. Min opmærksomhed blev skærpet, da der blev sagt noget lignende:
Det dejlige ved at bo på landet er, at man kan gå en tur uden at møde nogen
Det er nemlig det dejlige ved at være på landet. At kunne få lov at gå uforstyrret. Det har jeg også nydt denne dejlige weekend.
1. Jeg har altså et had/kærlighedsforhold til Cafe Hack. Bare jeg lader være med at høre indledningen, og venter til gæsten kommer, så bliver jeg nede ved gulvet og hænger ikke oppe under loftet.
2. Hvor er der dejligt der, hvor du er på landet! Og sikke nogen solnedgange, du kan indfange. Man fornemmer stemningen i dine billeder.
Sikke dejlige billeder du har taget fra jeres sted oppe landet! Og jeg giver dig helt ret i, at det er herligt at kunne gå en tur uden at møde nogen. Mærkeligt nok får Søren Dahl mine nakkehår til at rejse sig. Han må have en stemme, der deler vandene …
Madame og Conny
Indledningen lytter jeg heller ikke til. Det er en fjollet tekst, han læser op. Men han har tit spændende personer på besøg, som han er meget god til at interviewe.
Jeg syntes, han har et væsen som får folk, han er sammen med, til at slappe af.