Træerne i Hareskoven var forberedt på vinterens komme. Safterne var trukket tilbage og løvet lå blødt under sneen.
Da Rufus var yngre kunne han forcere brændestabler og andre forhindringer på sin vej gennem skoven. Nu går det i luntetrav tæt på far og mor.
Vi var indenom savværket for at købe et juletræ til altanen mod gaden.
Om en uge går det løs. Så skal alle lysguirlanderne findes frem og snoes og vikles omkring træet og gran i altankasserne.
Traditionen tro købte vi pyntegran til mine svigerforældres gravsted på Ålholm Planteskole. Det er overvældende, hvad de tilbyder af julepynt på en plante-skole. Det bugnede fra hylder og borde med glimmer og pileflet, glaskugler og gavebånd. Alt, hvad hjertet kan begære i den søde juletid.. Jeg lod mig friste af 4 hyacintløg.
Desværre sluttede denne dejlige weekend med en trist opringning.
Min svigerinde sov ind i nat efter lang tids alvorlig sygdom. Det er mærkeligt, at hun ikke er her mere…
Sikke nogle smukke billeder fra din weekend, Lone! En tur i skoven er jo det rene eventyr, når der er faldet sne.
Men der er trist, at din svigerinde er bukket under for alvorlig sygdom …
Det er en sorg for os efterladte, Madame. Men vi er alligevel lettet over, det ikke trak længere ud.
Ja, det er sandt. – Skoven var eventyrlig. Man havde lyst til at gå en længere tur. Det var dog alt for koldt :o)
Har boet i Værløse i 20 år, så det var dejlige gensynsbilleder – tusind tak Lone.
Gør mig ondt mht. svigerinde, det er så forbandet hårdt at miste.
Så kender du Hareskoven rigtig godt, Sister :o)
Ja, det er hårdt at miste.