Det var sødt af hende

Husbond har traditionen tro dekoreret altanerne med juletræ og lyskæder.

I år blev der suppleret med en istappe-lyskæde. Nu er det sådan, at vi bor på 4. sal. Hvis vi selv skal se  herlighederne, må vi skrå over gaden og stå på det modsatte fortov med nakken bøjet langt bagover for at se, hvordan det tager sig ud.

I går aftes, mens vi havde travlt med borddækning og madlavning inden venneparrets ankomst, fik vi en opringning fra genboejendommen. Det var en beboer, som ville udtrykke sin glæde over synet af vores altan, som vedkommende nød hver dag. Det var husbond, som talte med ‘den ældre dame’.

Det var sødt af hende at gøre sig den ulejlighed at ringe op til fremmede for at komplimentere vores altan. Gad vide, hvem det var?

Dette indlæg blev udgivet i Alt det andet. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Det var sødt af hende

  1. Havehyrden skriver:

    Det er jo altid dejligt at få ros. Vores nabo har også noget flot julebelysning, måske jeg skulle sige det til dem? Sådan i den gode juleånd.
    Fortsat god dag.

  2. Madame skriver:

    Ja, det var virkelig sødt gjort – men nu er det også hende, der har hele fornøjelsen ved jeres istapper :o)

  3. Lone skriver:

    Det er dejligt at høre fra andre, at de nyder udsmykningen, Havehyrde.
    Du må endelig fortælle dine naboer, at du syntes deres er flot. Det bliver de glade for :o)

    Ja, det er rigtigt, at det er genboerne, som har fornøjelsen, Madame. Indefra ser vi kun juletræet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *