I disse dage er jeg

… på Photoshop kursus i området omkring Østre Anlæg, Statens Museum for Kunst og Holmens Kirkegård på Østerbro.

I går gik turen i frokostpausen omkring Holmens Kirkegård, hvor min svigerindes urne bliver nedsat om et par uger. Der er mange gamle gravsteder med gravstene, hvor den ene overgår den anden i størrelse og udførelse.
Der er også mange gamle træer, som ser fantastiske ud i silhuet nu, hvor de står nøgne. Der er også masser af personale, som er ved at lægge gran på gravstederne. De ligger på knæ flere sammen i en sektion på kirkegården og småsludrer mens grankvistene bliver lagt i sirlige mønstre. Og så er der rigtig mange snebærbuske, som er så smukke i denne tid.

Jeg må huske, vi skal have plantet et par stykker af dem på landet.

Snebær på Holmens Kirkegård

I tirsdags nåede jeg at besøge Statens Museum for Kunst, hvor jeg nyder at sidde på den store trappe med udsigt til Østre Anlæg. Det giver en indre ro at sidde dér og bare kigge. En tur i museets boghandel nåede jeg også.

I dag gik turen indenom Østre Anlæg i solskinsvejr. Det føltes helt forårsagtigt. På hjemvejen cyklede jeg mod solnedgangen ad Stockholmsgade.

Stockholmsgade i aftensol

Hjemme igen ventede det bedste. Det var lufteturen med Rufus. Man er heldig, at man er hundeejer :o)

Dette indlæg blev udgivet i Hverdag. Bogmærk permalinket.

5 Responses to I disse dage er jeg

  1. MissMuffin skriver:

    Skøn blog og ikke mindst: skøn hund:)
    Dejligt at læse om en anden hundejers glæde bed dyret, så man ved at man ikke er enig om at være “hunde-tosset”…

  2. Madame skriver:

    Der er jo så smukt mange steder i København, og du er god til at opsøge stederne også på almindelige hverdage.

    Ja, du må have nogle snebærbuske oppe på landet – det er et dejligt syn, når de står med deres hvide bær. Vi har flere, der har sået sig selv sikkert ved hjælp fra en fugleklat med frø i :o)

  3. Deborah skriver:

    Du har ret, snebær er kønne. Du skal bare være opmærksom på, at de breder sig rigtig meget, så de skal holdes i ave – medmindre du altså vil have dem over det hele *S*

  4. Havehyrden skriver:

    det var dog et ualmindelig flot foto af Københavns gader du har fået taget.

  5. Lone skriver:

    Din Emma er også skøn, MissMuffin :o)
    Man bliver i godt humør af at kigge ind til dig. Din blog udstråler glæde :o)

    Madame – Når man er på kurser, får man sin gang i et andet område i en periode. En spadseretur skal jeg have, og dette sted byder på dejlige oplevelser :o)

    Deborah – Jeg vidste ikke, at snebær breder sig. Det må være derfor, der er så utrolig mange på Holmens Kirkegård. Måske kan jeg hive en lille aflægger op? :o)

    Tak for det, Havehyrde :o)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *