… før jeg egentlig fik begyndt.
Godt at husbond og resten af familien fandt julestemningen frem, så det atter blev en dejlig oplevelse.
Vi har ikke nogle små børn i vores familie længere. Vores families børn er mellem 15 og 20 år. Da vi sad omkring middagsbordet juleaften, gik det først op for mig, hvor voksne, de er blevet de små. Drengene har fået dybe stemmer , og pigerne er så søde og hensynsfulde (overbærende?) over for os ældre i familien.
De unge mennesker sidder nu også og deltager i samtalen under middagen og hyggen efter dansen om juletræet og gaveudpakning. Jeg blev da helt rørt over de smukke unge mennesker.
Husbond havde atter kokkereret en julefrokost med alt, hvad hjertet kan begære. Det eneste jeg havde ydet til frokosten var brdr. Prices æbleflæsk. Den faldt dog en anelse ved siden af, da det ikke var “som onkel Niels plejer at lave det” :o)
Fremover blander jeg mig ikke i madlavningen.
Nu er det heldigvis snart hverdag igen.
Jeg elsker hverdagen.
Sikke nogle smukke billeder, Lone – du har pyntet så smukt op. Det lyder som en dejlig juleaften med flere generationer og mange mennesker. Det kan jeg selv savne, for sådan var min barndoms jul.
Du er heldig at have en mand, der er god til at lave mad, og som også gør det :o)
Man ved at børnene er blevet voksne når de syntes det er hyggeligt at deltage i samtalerne ved julemiddagen. Det er jo også rigtig dejligt. Sidste år havde vi små med til juleaften. det var rigtig hyggeligt, men det kan godt blive lidt hektiskt med det overflod af gaver som børnene får. Middagen skal overstås hurtigt, for så er det gavetid. Vi har efterhånden indført en dans om træet + 1+2 pakker FØR julemiddagen. det holder børnene lidt i ro……og kun lidt :)). Smukke julebilleder du har taget. Elsker brændte mandler!
Det blev en hyggelig juleaften selv om vi var mange, Madame. Især fordi de små er blevet store, og aftenen ikke blev så hektisk, som Havehyrden så rigtigt beskriver, at det kan være, når der er små børn.
Det var en rigtig god idé at give børnene et par gaver før julemiddagen, Havehyrde. Det skulle vores familie have tænkt på, da børnene var små. Men de skulle pænt vente på, at julemiddagen og opvasken var overstået.