Blinkende, blå lygter ved Søpavillonen var, hvad der mødte os på vores morgentur. Et mord var begået i morges.
Ovenover blinkede solen fra en (næsten) skyfri himmel.
Det blinkede også i nat, hvor Rufus for det meste af tiden lå i sin hule, sitrende af rædsel.
Husbond og jeg forsøgte at lade som om, at det var en helt almindelig aften. Vi hverken hørte eller så, at der foregik noget uden for vinduerne. Stakkels Rufus forsøgte i timevis at overbevise os om, at den var helt gal derude.
Åh, hvor jeg elsker nytårsmorgener, hvor det meste af Danmark sover, og alt ånder fred og idyl.
Godt nytår.
Vi sad også hjemme med to hunde rystende af rædsel
Tak, – i lige måde, Sanne.
Din mand lå i et hjørne af stuen med hundene. Jeg lå i gangen med lukkede døre en time efter midnat :o)
Stakkels Rufus! Hvor er det godt at se, at I havde bygget en hule til ham. I giver ham ikke en hundestesolid nytårsaften?
Ja, det er helt forfærdeligt med mordet ved Søpavillonen.