Min kalender er opdateret. – Gamle udklip er kasseret. Navne er slettet fra adresselisten, nye er tilføjet og årets fødselsdage er ført ind.
1. januar fik jeg ikke bedrevet alverden.
Husbond tog på sin obligatoriske cykeltur gennem byen. Hjemme igen gik vi sammen i Frederiksberg Have med vores hund, som var kæk og glad oven på nattens tumult. Aldrig har jeg set så mange mennesker i haven.
– Selv ikke på en sommerdag.
I dag fik vi kigget på arvestykker fra min svigerindes bo. De er fra hendes og husbonds barndomshjem. Det var bl.a. billeder af bedste- og oldeforældre og et gammelt fotografiapparat, som har været min svigerfars, som husbond er særlig glad for. Teatertasken har svigermor broderet. Svigerforældrene abonnerede i mange år på Det Kgl. Teater.
I morgen skal husbond hjælpe sine nevøer med at gennemgå de sidste ting i hans søsters bolig.
Jeg beder til, at han ikke kommer hjem med flere ting, vi ikke har plads til. Når det først er kommet ind, har jeg ikke hjerte til at kassere det.
Ja tænk, nu har vi 364 ubeskrevne dage forude! En dejlig tanke.
Jeg kan godt forstå, du har svært ved at skille dig af med nogle af de gamle, smukke ting. Det må være frygtelig trist for jer at skulle gennemgå din svigerindes ting.
sikken nogle fantastiske arvestykker. Og hvor er de flotte de gamle billeder. jeg har stadig en masse som min mor oprindelig arvede fra sin mor. De fleste på billederne kender jeg ikke, blot at det er noget af min mors familie.
Og hvilken fantastisk flot teatertaske, den er da sikkert moderne igen.
Og dagene flyver afsted, Madame. Det ved vi jo :o)
For to år siden ryddede min svigerinde og min mand op efter deres mors bo. Nu stod husbond atter med de ting min svigerinde arvede den gang. Det er meget mærkeligt, Havehyrde.