Jamen så har jeg da igen smadret

… bondens bur og smidt det langt pokker i vold. Hvad har han egentlig gang i?

Nu er det så åbenbart ikke ham, der er den skyldige. Genboen fortalte, at han døde for et år siden. Så må det være jægeren, som har lejet jagten på den døde bondes mark.

I hvert fald “kom jeg lige forbi” et afsides sted på bondeenkens jorde, hvor jeg ved, der tidligere er indfanget krager, skader mv. i et bur. Jeg fatter ikke, hvad meningen er med det.

Da jeg kom, sad der en stor fugl i buret, som må have siddet der meget længe. Den var udmattet efter at have blafret rundt for at komme ud. Jeg lukkede den ud i det fri, tog buret og smed det ind i noget krat langt fra åstedet, hvor jeg er sikker på, ingen finder det foreløbig.

Det er tredje gang, jeg har gjort det. Nu må de sgu snart lære det!

Forårsdage

 Duen kommer i samme øjeblik, vi lander på landstedet. Så er der fodringstid, mener den. Det er der også, men der er andre en den, som skal leve. Den er blevet for fed af den gode mad og er sat på kur. Der er nu lukket for forrådskammeret. Et trådnet er viklet omkring fodringsbrættet så ingen over solsortestørrelse har adgang.

Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *