Det kan også blive for godt

Jeg forsøger jo at holde duerne fra småfuglenes fodringsbræt. Det er ok, hvis de bare kommer og spiser og flyver igen, når de er mætte. Men sådan er det ikke. De bliver liggende og hviler på middagsbordet, til de bliver sultne igen. Ingen andre fugle kan komme til maden, når der ligger en kæmpe og breder sig.

Mit første eksperiment gik ud på at vikle trådhegn rundt om hele molevitten og samle det med elektrikerledning.

Det hjalp nogle timer, hvorefter der Gud hjælpe mig sad en due igen.

Fæstning

Nu har jeg foruden trådhegn viklet ståltråd og sejlgarn omkring. Det ser bestemt ikke kønt ud. Jeg har heller ikke et billede af fæstningen.

Da vi tog fra landet i søndags, havde jeg endnu ikke set en due slippe igennem. Desværre heller ikke andre fugle.

Jeg tror, jeg har gjort det så godt at ikke engang en kolibri vil kunne finde vej til foderet.

Nu er jeg spændt på at se i morgen, om der overhovedet er spist noget af foderet siden sidste weekend.

Om ikke andre, tror jeg, at egernene er vakse nok til at finde vej ind.

Dette indlæg blev udgivet i Weekend. Bogmærk permalinket.

1 Response to Det kan også blive for godt

  1. Madame skriver:

    Ellers kan du bruge foderautomater, Lone – dem kan duerne ikke finde ud af at sidde på, for de er alt for store. Jeg har en med korn og solsikkefrø – og en med jordnødder. Mejsekugler, der hænger i en snor, kan de heller ikke tage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *