… fungerer godt. Jeg har i denne weekend set, at duerne har forsøgt at få adgang, men at de opgav. Nu kan “de små” komme til.
Vi har mange fuglecafeterier – og i mange udgaver.
Det senest indkøbte i flettet pil er meget populær. Desværre kan jeg ikke komme tæt nok på, mens fuglene er på besøg.
På vores morgenvandring mødte vi denne smukke, nyfødte skabning, som stod dér bag hegnet med sin mor. Kalven er allerede udstyret med kæmpe øreclips.
… Hvor får jeg lyst til at holde om.
Der er ikke tvivl om, hvilken hane, der er den foretrukne.
Mine gode, gamle mokkasiner mod den himmelblå. For mig er det noget nær det bedste fodtøj at gå lange ture i. Det er som at gå med bare fødder.
Jeg fik lige netop ikke Rufus’ flagrende ører med på billedet. De hoppede og dansede i luften, da han sprang gennem vandet ind mod stranden. Jeg nåede ikke at taget et billede til, før han stod ved min side.
Det ligner en edderkop med vinger.
Citronmelissen er ung og frisk lige nu. Det fristede med en kop the. Mens jeg fotograferede, druknede en flue i det kogende vand.
Det er een af grundene til, at jeg ikke bryder mig om at spise udendørs. Det er ulækkert, når forskellige insekter lander i maden. Specielt tordenfluer, som ikke er nemme at få øje på.
Vi hører bestemt ikke til dem, som kan sidde længe ude over et måltid mad.
Sollotion fik jeg ikke brug for i weekenden. Den stod ellers parat i skyggen. Men der var for korte intervaller mellem sol og skyer til at det var umagen værd at solbade.
Til gengæld er haven blevet helt hæderlig at beskue, og neglene er blevet sorte. Jeg kan ikke luge med handsker på og må derfor bruge lang tid på at få neglene til at se nogenlunde hæderlige ud inden mandag morgen.
Og så var der krebinetter til aftensmad…
