Jeg ville turde gøre flere fejltagelser
Jeg ville slappe af – være mere smidig
Jeg ville være mere enfoldig
Jeg ville tage færre ting alvorligt
Jeg ville tage flere chancer. Jeg ville have flere oplevelser
Jeg ville bestige flere bjerge og svømme over flere floder
Jeg ville spise mere is og færre bønner
Jeg ville måske have flere vanskeligheder, men færre indbildte
Ser du, jeg er en af dem, der lever følsomt og sundt
Time efter time, dag efter dag
Åh, jeg har haft mine øjeblikke – og hvis jeg skulle leve om igen, ville jeg have flere af dem
Faktisk ville jeg prøve på ikke at have noget andet….
– Kun øjeblikke
Det ene efter det andet. I stedet for at leve så mange år med tanke på morgendagen
Jeg har været en af dem, som aldrig tager nogen steder uden et termometer, en varmedunk, en regnfrakke en faldskærm
Hvis jeg skulle leve om, ville jeg rejse med mindre bagage
Hvis jeg skulle leve mit liv om, ville jeg begynde at gå barfodet tidligere om foråret og blive ved længere hen på efteråret
Jeg ville danse mere
Jeg ville unde mig selv flere karruselture
Jeg ville plukke flere tusindfryd
Digt af Nadine Starr, 85 år
Tilfældigt kom jeg forbi din side, og blev grebet af disse ord – tak for at dele dem:-)
God søndag
jeg kender det digt i forvejen men det er godt lige meget vor mange gange man har hørt men jeg undre mig over at der mangler noget
Sandra, Det er et smukt digt fundet i en skuffe hos Nardine Starr efter hendes død. Man skulle leve efter hendes ord og være fri 🙂
Clara, Ja, digtet er ret kendt og bliver brugt en del på diverse kommunikationskurser.
Digtet findes overalt på nettet (søg på Nardine Starr). Måske er det en forkert udgave, jeg har her? 🙂
Hvis jeg kunne leve livet om så ville jeg lade være med at tale grimt til min mor og jeg ville ikke bo på børnehjem jeg hader og være der jeg savner min mor hvis vi ikke havde skændes så meget ville jeg stadig bo ved hende ❤️❤️❤️❤️❤️
Hvis jeg kunne leve mit liv om ville jeg ikke have drukket så meget alkohol som jeg har gjort, indtil jeg dejsede omkuld nogle gange og ikke ønskede at vågne op igen.
Så ville jeg ikke have røget cigaretter, trøstespist og drukket alt mellem himmel og jord, når jeg ikke kunne finde ud af at flirte med pigerne eller kunne håndtere det at tillade mig selv at være lykkelig i et parforhold eller bare i det hele taget at være mig selv uanset hvad andre siger eller mener om denne personlighed, som bare var/er en sød, romantisk og meget følsomt menneske, på trods af at jeg er en mand ;-).
Jeg ville ikke have været så genert eller tilbageholdende som jeg har været, mest af alt fordi jeg være bange for at blive moppet, hvilket jeg i øvrigt blev meget som lille, fordi jeg var anderledes eller tilbagestående/drømmende.
Så ville jeg have taget mig en længerevarende uddannelse, hvis min selvtillid havde været større, så jeg i dag i en alder af 43 år, havde både villa, volvo, måske vokse, en kone og børn samt en bedre økonomi.
Så jeg havde fortaget mig masser af udlandsrejser og andre oplevelser som berigede min tilværelse i stedet for alle de nytteløse drukture jeg har været på nede i byen, hvor det egentligt mest var meningen at jeg skulle finde hende mit livs kærlighed, som jeg godt nok fandt nogle gange, men på grund af det store alkoholindtag blev missionen ikke fuldført ;-).
Men er nu gået igang med at leve dette nye kapitel i mit liv, så småt ihvertfald og derfor skulle det hele gerne gå op i en højere enhed nu, men ikke nødvendigvis i ovenstående rækkefølge og noget af det behøves jeg/man vel heller ikke for at være lykkelig.
Men som man også siger: Bedre sent end aldrig/slet ikke og man lærer vel af sine fejltagelser og gør man ikke det, ja så begår man dem jo bare om og om igen ;-).
Jeg startede ihvertfald på en frisk igen i mit liv her for en halvanden måneds tid siden og lykkedes misionen ikke, må jeg søge hjælp til at få den fuldført, for mit gamle liv hængte ihvertfald ikke sammen, da det jo mest bestod af et alkoholmisbrug og tvangstanker i forhold til det med at leve et lykkeligt familieliv eller kærlighedsliv uden tanke for om andre griner af dig på den dårlige måde eller kigger skævt til dig, fordi de ikke selv formår at opnå det samme med eller i deres liv.
Altså man skal kunne græde og vise følelser selv om man er en mand i al offentlighed, men samtidigt også turde stå ved det man siger uden at blive tromlet ned af andre der sådan set bare selv mangler rygrad og selvtillid til at turde gøre eller sige det samme som jeg gør nu bl.a.
Er lidt af en kamp med ens selvtillid og selvværd, når man har følt sig underkuet/nedværdiget i hele ens barndom og i det meste af ens ungdom + lidt i ens voksne liv, men er som sagt godt på vej nu.
Skal bare holde mig væk fra alkoholen og de andre ting som ændrede min personlighed og gjorde mig til en undertrykt og underlig/småskør person, som jeg ikke selv kunne genkende i spejlet til sidst og i stedet for det skal jeg være mig selv nu uanset hvad andre mener om denne glade, sjove, romantiske, følsomme og frie person der ikke er bange for at sige eller gøre dumme eller fjollede ting.
Det gør mig faktisk bare en stærkere og i godt humør, også selv om det koster på flovhedsskalaen, for hellere det end at være nedtrykt på grund af at man føler at man brænder inde med noget der faktisk beriger ens tilværelse og andres for den sags skyld.
Så fuck janteloven som siger at man ikke skal tro at man er noget!
Hvis man er noget skal være også være det uanset om man kommer til at træde nogen over tærene, for der vil altid være nogen der ikke kan forholde sig til dette, men det er deres problem – ikke mit mere da jeg har været for flink førhen og tog mere hensyn til andre end mig selv og min egen lykke.
Men nu skal den også på banen i stor stil, da den jo aldrig har været der for alvor.
Så sådan lever jeg livet nu eller prøver så meget jeg kan – ihvertfald og sådan skulle jeg altid have levet mit liv fra helt lille af, hvis jeg kunne have levet mit liv om med den viden jeg har i dag.
Og ved godt der er nogle stavefejl, hvis der er nogen der har indvendinger angående dette.
Dem ville jeg gerne have rettet, inden jeg sendte indlægget, men det gik lidt for stærkt og man kan ikke rette det efterfølgende, så det må kommende læsere leve med, som jeg gør – uden skrupler ;-).
Eller næsten ihvertfald, for ellers ville jeg jo ikke have skrevet dette sidste indlæg ;-).
VH. Brian.
Kære Brian,
Hvor er du stærk og modig at du tør dele dette. Jeg har læst dit indlæg flere gange og det har gjort stort indtryk. Jeg håber du er lykkedes i at leve dit liv som du ønsker det. Jeg tror på at du kan klare det!
Alt det bedste og gode tanker herfra.
Katrine
Kære Brian
Sidder her i solen og tuder, afdelingschef, 54 år. Har det *hele*
Ikke din fine fornemmelse for at skrive så det vækker os og glæder os.
Stor Tak
Håber du lever livet ❤️