Orden i kaos

Fremtidsforskeren Eva Steensig’s råd om at få orden i det hjemlige kaos:

Hvis du har en travl hverdag og ikke kan finde tid til timelange projekter med oprydning, så start i det små og smid ti ting ud hver dag. Det tager højst 5-10 min.

Kig dig om i dit hjem lige nu og find ti ting, du vil smide ud. Det kan være et gammelt ugeblad, en harsk parfume en slidt T-shirt, en død potteplante, en lighter, der er løbet tør for gas, en strømpe uden partner, en gammel kalender, en plasticskål, du aldrig bruger. Hvad som helst, som er gået i stykker, som du har for meget af, og som du ikke bruger eller som du bare ikke gider at se på.

Find ti ting og smid dem direkte i affaldsspanden. Det bliver til 3.640 ting på et år.

Foruden ovenstående tips foreslår Eva Steensig fx:

  • Tøj, som vi ikke længere kan passe, i tilfælde af, at vi aldrig får smidt de der 5-10 kilo
  • Magasiner, bøger, CD’er og videofilm, som vi alligevel aldrig gider at læse/høre/se igen
  • Steppemaskiner, håndvægte, yogamåtter og andet fitnessudstyr, som vi købte i et motiveret øjeblik, men som aldrig bliver brugt
  • Mindeværdige ting som lykønskningskort, postkort, pokaler og gamle legesager, som vi ikke har værdiget et blik de sidste ti år
  • Mystiske samlinger af lightere, kapsler, oplukkere, klistermærker og lignende, som har været gemt væk i kasser de sidste ti år
  • Halvfærdige gør-det-selv projekter, som vi ikke har haft tid til at gøre færdig de sidste par år
  • Små rester af metervarer, malinger, garn, gulvtæpper og fliser, som alligevel ikke kan bruges til noget fornuftigt
  • Samlinger af madopskrifter, strikkeopskrifter, gør-det-selv tips og slanketips, som vi aldrig kigger i
  • Ekstra eksemplarer af køkkenudstyr, værktøj, haveredskaber, kontorartikler mv., hvor vi alligevel kun bruger den ene

One Response to Orden i kaos

  1. Ja disse ting er jeg også igang med mere eller mindre i mit “nye liv”.

    PS. Se tidligere indlæg som jeg har skrevet.

    VH.
    Brian.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *