Alt det andet

‘The Wall’, havde 30 års fødselsdag  i 2009.

Den runde fødselsdag markeres ved en stor turné med en genopførelse af
The Wall i 2011.

“Roger Waters kommer med hele udstyret – og mere til – fra den oprindelige opsætning med hans gamle band”

I dag lykkedes det mig at få billetter.

Åh, kom maj du søde…!

Min hulahopring ankom som samlesæt. I løbet af 2 min. var den klikket sam-men.
Den fungerer perfekt. Jeg er bare SÅ glad for den og kan blive ved og ved og…

Prøv lige at lægge mærke til de bølger dér. De masserer virkelig godt. Men det gør avs, når ringen nærmer sig ribbenene, hvor jeg ikke har så meget huld på kroppen til at stå imod med. Det går bedre an på maven. Det er trods alt 1,7 kg jeg tumler rundt med.

Mærkeligt nok kan jeg ikke hulahoppe højre om…

Det yderste lag på ringen er blødt. Det er det samme materiale, som gymnastikmåtter er lavet af.

Nu skal jeg ud på markedet og undersøge, om man også kan få sjippetove med mere tyngde. De, jeg har, er alt for lette.
Sjipning er nok ikke noget, som bliver populært hos underboen, så det må blive en landsted-ting.

I mit barndomshjem blev der pillet mangen en kartoffel.
Min mor havde en yndlingskar-toffelpillekniv, som kun hun måtte bruge.
En dag var den forsvundet.

Aldrig har jeg set hende så ked af det. Jeg har ikke været ret gam-mel den gang, men gammel nok til at huske hendes forfærdelse over tabet af kniven.

Hun konkluderede, at den måtte være blevet smidt ud sammen med kartoffelskrællerne.

Mange år senere købte jeg en kniv magen til på et loppemarked. Kun fordi, det var sådan en, min mor var grædefærdig over at have mistet. Jeg har den her i sommerhuset og tog den frem forleden, da jeg blev nødt til at pille kartofler til en ret. Så var det lige, at minderne dukkede op…

Da jeg kom herop i tirsdags, gik Ruf’er og jeg en runde i landsbyen.
Vi mødte den sødeste flok høns på et hjørne og stod alle og kiggede forund-rede på hinanden.

Inden jeg fik kameraet rigget til, var halvdelen løbet ind i en have.

Hanen stod vagt til alle pigerne var af banen. Så gik han også sin vej.

… at lægge en brændeknude i ovnen midt om sommeren.
Det var forhåbentlig en kort overgang, men en forløber for det, som kommer.

Men i dag skinner solen atter :)

Måske kender du den italienske animator, Bruno Bozzetto?

Jeg elsker hans film – især dem, hvor han sammenligner italienere med andre europæere.

Fx Bonzzetto’s opfattelse af italienske trafikanter vs. os andre:

Andre eksempler.

Sygehuspersonalet “danser” for kampen mod brystkræft.

Når filmen er set en million gange, får sygehuset (Rigshospitalet) en stor donation fra fabrikanten af de pink handsker, til behandling af brystkræft.

Klik ind og se de glade dansende:

… valgte at gå i Zirkus Nemo i går på en helt vidunderlig juniaften.

Dronningen har før været i Zirkus Nemo. Det har vi også. Både på Holmen og som i går ved Charlottenlund Fort.

Jeg elsker alt ved det cirkus – det lille telt, caféen i den hyggelige togvogn, cirkusvognene med altankasserne, gøglerne og chefen, Søren Østeraard, som alle går  smilende rundt og sørger for, at alle er tilpas.
Man får indtryk af, at man er på besøg hos en familie. Der er en rigtig god atmosfære.

I dag tager vi på landstedet igen. Denne gang med husbond.

Rigtig god fredag til jer :)

… inden fotografen kom forbi.

Det har sælgeren af denne lejlighed i vores gade ikke gjort sig umage med.

Ejendomsmæglerens fotograf kunne have fjernet dem i et snuptag i Photoshop, når han kom hjem på kontoret. Det så han ingen grund til.

Det er fornøjeligt at kigge på mæglernes sites med lejligheder og huse til salg.
Denne lejlighed er overtaget af en yngre mand for et par år siden. Måske har han arvet den. Jeg mener, han arbejder som tjener i Sydeuropa, så den er sjældent beboet.

Billedet af soveværelset ligner noget fra en anden tidsperiode. Det er som om fruen har lagt det tøj frem, som hun ville have på den dag for måske 80 år siden.

… som har sko lige efter min smag (ikke min pengepung).

Jeg har gennem længere tid set Lofina annoncere med forskellige skovarianter i vores avis. Forleden var det denne sko, som vakte min interesse.

I går var det en anden, som hittede.

I dag cyklede jeg til Fiolstræde og faldt for dette skønne par:

Rynkerne på hælen var jeg ikke så begejstret for ved første øjekast

Jamen, jeg siger jer. Det er som om, foden er svøbt i babyfløjl :)

Hvor er det bare ærgerligt, at jeg ikke lige havde penge til dem med klappen.

Er det ikke snart mors dag?…

De har også et par vidunderlige tasker. Men jeg går jo slet ikke op i hverken tasker eller sko… :)

Det sker for sjældent, så nu skulle det være.

I et par år har jeg set de stribede regnfrakker i gadebilledet, og de har gjort mig i godt humør hver gang, jeg øjnede dem.

Min egen gamle, jægergrønne gummiregn-frakke har tjent mig godt. Foret har dog kendt bedre dage og tåler ikke endnu en reparation. Nu skulle den udskiftes.

Jeg hoppede på cyklen og kørte langs Søerne til forretningen, som havde flere forskellige typer at vælge imellem. Så blev det svært…

Jeg kom ikke hjem med den kendte fra gader-ne, men med en nyhed, som bare er super lækker. Der er en anelse bomuld i, som giver den den tyngde, jeg kan lide.

Mid Season frakken endte op i lilla/violet striber. Farver, som jeg normalt ikke går med. Men nu er jeg hoppet ud i det med begge ben.

Jeg håber, den vil sætte andre, foruden mig, i godt humør på en gråvejrsdag.

Opslaget er sat op på en stander, som i billeder og tekst orienterer om de forskellige fuglearter i Søerne, København.

… hvorfor jeg ikke bare køber en ny eye shadow palet, i stedet for at have besværet med at tage elastikken af og på og varsomt fjerne det løse låg, så det ikke falder på flisegulvet og splintres i tusinde stykker.

Æsken har været omkring gulvet flere gange, og nogle farver er gået tabt.

Endnu er der noget af de to farver tilbage, som er mine favoritter, så kasserer man dem vel ikke bare?

Jeg kasserer heller ikke min læbestift, hvor bunden endnu ikke er nået. Jeg tager besværet med at fiske resten op med en vatpind, i stedet for at hente en af de fire nye, som ligger i grønt-sagsskuffen i køleskabet.

I grøntsagsskuffen har jeg et lager af mascara, kohlpenne, dagcremer og læbestifter. Sidstnævnte især, fordi produ-centerne har en tendens til at introducere nye farver med jævne mellemrum. Når jeg endelig har fundet en farve, som er den helt rigtige for mig, er jeg rædselslagen for, at den bliver fjernet fra hylderne, inden jeg får brugt den op.

En anden and

Jeg har blandet mig i en elskovsakt.
Jeg har råbt op og klappet i hænderne, så fire andrikker slap en and, som var ved at blive kvalt i græsset. Husbond blev sur fordi, jeg blandede mig, men anden sendte mig et venligt blik :)

HT-terminalen på Rådhuspladsen er snart væk…

… og træerne omkring Damhussøen!

Hvad bliver det næste?

Rufus er ude at køre med de skøre :))

Det gælder sikkert kun herrecykler…

Nu ville jeg aldrig anbringe Rufus udenfor en forretning, hvis jeg ikke kunne holde øje med ham hele tiden.
Parkeringspladserne er sjældent heller tilgængelige.

Skilt er hjemtaget fra søndagens loppemarked i KB Hallen.

Denne grafik fryder mig hver dag.

Husbond og jeg er ikke først ude, når der kommer nyt elektronik på marked-et. En mikroovn har vi fx aldrig savnet. Alligevel ønskede husbond sig en i fødselsdagsgave og fik den.

Den har stået i flere dage i sin embal-lage, indtil vi fik taget stilling til, hvor den skulle stå. Den beslutning tog husbond selv, imens jeg var på landet. Han havde også øvet sig i at bruge den og havde brændt et par flütes af under testen. De havde set fine ud udenpå, men var sorte indeni.
Men øvelse gør mester.

Det er en kombiovn, så indtil videre bruges den kun til at opvarme weekend-ens morgenrundstykker på gammeldags facon. Men smart ser den ud i vores old style køkken :)

Cuttingboard’et er gedigent kram. Det skal vi nok få glæde af :)

… har både husbond og jeg fødselsdag og skal igen finde på nogle ønsker.
Det er ikke nemt, men det bliver forlangt.

“Jeg mangler ikke noget”.

Hvor mange gange har man ikke hørt ældre familiemedlemmer sige de ord? Jeg har aldrig forstået det. Jeg har altid haft masser af ønsker tidligere, men har det ikke mere.

Det må være alderen, der gør det. Man har samlet til huse.

Husbond har tænkt i bøger, gode køkkenknive til den i forvejen store samling, el-maskiner, som vi sjældent bruger osv. Forleden tog han endda cyklen og kørte ud i byen for at se, om han faldt over noget, han kunne skrive på ønske-listen.

Der skulle stå andet end rødvin.

Der kunne stå oplevelser… Det er måske ikke så tosset endda, hvis ikke giveren i et anfald af kådhed finder på at give et faldskærmsudspring eller en helikoptertur. Men hotstonemassage kunne være dejligt.
Der er faktisk mange muligheder at vælge imellem hér.

Noget fandt husbond på cykelturen. Et skærebræt er skrevet på listen :-)