Hverdag

Du browser i øjeblikket artikler tagget Hverdag.

… i fredags, gjorde vi holdt i en lille landsby.

Vi gik tur mellem smukke, renoverede bondehuse med hvide plankeværker. Vi gik rundt om gadekæret med en robåd liggende ved bredden og passerede kirken med den smukkeste kirkemur, jeg har endnu har set.

En sensommerdag

Midt i idyllen kom vi forbi et lille forfaldent hus med en tilgroet have, hvor der lå et gammelt køleskab, som så ud til at være kasseret for mange år siden.

Tagrenderne hængte skævt i tyngden af det nedfaldne løv, som havde samlet sig i dem gennem mange år. Græs og ukrudt stod højt i renderne. Gardinerne var trukket for undtagen i to vinduer. Det så trøstesløst ud.

Jeg fik taget et par billeder. Da jeg var ved at lægge kameraet i tasken, op-dagede jeg pludselig, at ejeren stod udenfor og luftede sin hund.
En rund mand med en cigar i hånden og et stort hår sat op til en knold i nak-ken. Hunden, en sort labrador, var smuk og velplejet.

Mandens øjne var smilende og fulde af liv. Han så rar ud.

Jeg undrede mig over, hvordan de begge kunne se så velplejede ud, når man betragtede det hus, de netop var kommet ud fra.

Vi fik en lang snak om hunde, som han vidste meget om. Han fortalte om landsbyen, hvor han var stærkt engageret i bylauget.
Rufus begyndte at hive i linen. Han ville videre. Jeg blev nødt til at afbryde, selvom jeg meget gerne ville have hørt, hvad han havde bedrevet tidligere, før end hus og hjem gik i forfald.
Dér må jeg stoppe op en anden gang og få historien.

En sensommerdag

Dugene til havebordene er vasket og lagt på plads. Jeg tror ikke, vi får brug for dem mere i år.

I den forløbne uge har jeg fået læst tre krimier – Skrig under vand, Hypnotisøren og Postkortmorderne. Nu vil jeg begynde på Herbjørg Wassmo’s Hundrede år.

I dag har jeg planer om at tage indenom Statens Museum for Kunst og se Bob Dylan’s malerier The Brazil Series eller gå i bio og se ‘Hævnen’.

Favela Villa Broncos
Favela Villa Broncos, Bob Dylan

En sensommerdag

Og så må jeg forbi Landbohøjskolen og se, hvad dette var for en plante. Sådan en kunne jeg godt tænke mig.

Men først skal jeg støvsuge.

Rigtig dejlig dag til jer :-)

Tags:

Så er vi her igen

Rufus og jeg tog på landet i går formiddag, og jeg har omtrent kravlet op og ned af stiger lige siden for at beskære træer.
Det skal gøres nu, inden løvet falder. Så slipper jeg for at rive det sammen inden vinteren.

Traileren er atter med top. Desforuden ligger der yderligere en kæmpe bunke haveaffald ved siden af traileren til endnu en tur til genbrugspladsen.

Så har husbond lidt at lege med, når han kommer herop. – Jeg bliver ikke populær :)

Sensommer
Glimt fra landsbyen og haven

Jeg har ikke tal på, hvor mange gange, jeg har fyldt børen.

Børfuld

Rufus sidder og overværer, at alt sker i god ro og orden.

Rufus

Ind imellem har vi haft visit, hvor jeg ikke har haft noget at byde på til kaffen.
I eftermiddag bagte jeg chokolademuffins, så jeg trods alt havde lidt. Siden har jeg ikke haft besøg…

I går aftes var jeg på visit hos Birthe, som bød på den skønneste, hvide chokoladelikør. Den fås kun i Tyskland.
I morges brugte jeg en time på at søge den på nettet under diverse grænse-handler, så jeg kan bestille den med hjem hos den næste, som drager der nedad. Den var ikke til at finde. Jeg må ha’ et billede af Birthes flaske…

Fugle i lofthøjde

Jeg overvejer stadig, hvor min hængekøje skal hænge i stuen. Her er højt til loftet, så det skulle være muligt.

Alligevel vil den, uanset hvordan jeg vender og drejer den, komme til at hænge ind over et bord eller sofa, eller foran en dør.

Men det skal nok lykkes. Fugle har jeg også omkring mig inden døre. Dog ikke nogle, som kvidrer som de udendørs.

I morgen kører Rufus og jeg hjem til husbond igen. Vi skal til fødselsdag i weekenden. Måske skal vi også til høstmarked på Fuglebjerggård,  hvis jeg kan lokke husbond. Madame skrev om markedet for nogen tid siden. Det kunne være en spændende oplevelse.

Tags:

… men tæt på, da jeg skulle købe gave til fødselsdagen på søndag.

Michelle ønsker sig dybe tallerkener til det stel, hun samler på – Muselmalet Blue Fluted Mega, ø21 #4 og #6.

#4 og #6 viste sig at være den del af mønsteret, som man vil have. Jeg troede det var tilfældigt, hvilken del af mønsteret, man fik, men det er det ikke.

#4

Det blev til to tallerkner #4.

Der var 30% rabat på alle varer i Illum’s boligafdeling, fordi afdelingen lukker.

Tags:

Sikke en nat


Min favorithængekøje

Jeg er i sommerhuset, og månelyset bragede ind af vinduerne i nat. Haven var fuldstændig oplyst og ikke en vind rørte sig.

Nu tør jeg ikke gå udenfor i mørke, men stod ind imellem ved et åbenstående
vindue og nød stilheden derude. Hvis jeg dog bare havde mod til at gå ned til fjorden. Det må have været ubeskrive-ligt smukt dernede. Men Rufus er lige så mørkeræd som jeg. Så vi blev inde.

Godt, husbond ikke var med heroppe denne gang. Så kunne jeg nemlig ligge i hans side af sengen og månebade indtil jeg faldt i søvn.

Nu vil jeg gå ud og pille min favorithængekøje ned. Den skal hænges op i et hjørne af stuen her i sommerhuset. Det skal ske, inden husbond ser det, så han ikke kan nå at protestere.
Det er for tosset, at jeg kun bruger den om sommeren, når man nu ligger så godt og læser i den.
Jeg har nogle smukke, romantiske vattæpper, som skal gøre den endnu mere indbydende at ligge i.

Rigtig god dag til jer :)

Tags:

Pause…  for fornøjelsens skyld

Det samme gjorde jeg en morgen-stund i weekenden.
Da gik vejen omkring Damhussøen og -engen. Turene er ikke særlig lange. Det er kun en begyndelse. Normalt syntes jeg ikke, det er spændende at cykle alene, men jeg tror, jeg er ved at få smag for det.

Når motivationen kommer over mig, har jeg tænkt mig at tage cyklen med i S-toget, stå af i Klampenborg og cykle gennem Dyrehaven og hjem.

En anden dag vil jeg tage cyklen med i Metroen, stå af hvor den slutter på Amager og cykle hjem derfra – måske over Fælleden, hvis jeg tør. Der var engang en cyklist, som blev myrdet derude.

Hen ad vejen vil jeg både cykle ud og hjem.

Ved Damhussøen stod der pæle i vandet, som måske kun har det formål at give mågerne en holdeplads. Kun de modigste blev siddende, da jeg stoppede op.

Landingspladser

Rufus og jeg har atter været omkring Søndermarken. Hér ligger han på en bakke og lurer af, hvem han skal ned og hilse på om lidt.

Der er et stort areal, hvor hundene må løbe frit og lege.

Kig til Søndermarken

På hjemvejen var vi et smut omkring banken. Jeg gemmer ikke småmønter men bruger hver en øre, jeg har.
Husbond smider til gengæld alle sine i en skål hver dag, han kommer hjem.

Dem vekslede jeg i banken forleden. Det ser ikke ud af noget, men der var sør’me 423,50. Og så var 10- og 20,- kr. stykkerne endda ikke med.

Penge

De er nu vekslet til fuglefrø :)

Tags:

Regndråber på blomst

Stokroseblomsterne holder sig oprejst, men roserne har bøjet nakken.

Tags:

BUMP

Åh, den lyd… Et blødt bump mod et vindue…

Jeg iler hen for at se, om fuglen er fløjet, sidder og sunder sig eller, som i dette tilfælde, er død.

Hver gang lover jeg mig selv, at det er sidste gang, jeg pudser vinduer.
Jeg havde endda åbnet alle vinduer lidt på klem, så de små ikke kunne kigge direkte gennem huset. Men det er jo alligevel tydeligt, at det ligner en skov forude med den genspejling.

Nypudsede vinduer

Hvor er det synd.

En lille spurveunge, som for et øjeblik siden syntes livet var herligt.
Den har endnu ikke haft fornøjelsen af redebygning, kærlighed og æglægning.

Nu hviler den i det høje græs ude på friarealerne.

Lille spurv er død

Fred være med dig lille du.
Du har været en fornøjelse at have på besøg i min have.

Jeg beklager min rengøringsiver.

Tags:

Så enkelt kan det siges, hvis man vil tabe sig.

Overskriften så jeg i et kursuskatalog, hvor jeg skimmede vinterens forskellige foredrag.

Dette foredrag handler om sundhed. Foredragsholderen gør op med selvudnævnte eksperter og vil fortælle om sundhed baseret på almindelige råvarer.

Er det ikke det alle fortæller os om?

Jeg har lettet mig og har bakset med min hulahopring i løbet af sommeren og har ikke kunnet fatte, at jeg ikke har været i stand til at holde den oppe ret længe.
Som barn kunne man blive ved i en uendelighed. Nu føles hulahoppen al for let og falder ned ved det mindste vindstød.

Som sendt fra himlen så jeg forleden en annonce for powerhoop‘en

Hulahop

Powerhoop’en vejer 1,7 kg. Den er der gods i. Det må virkelig gi’ noget.

Bortset fra at jeg syntes det er sjovt at hulahoppe, så skulle den også gøre underværker for både hofter, mave, talje og ryg.

Min er på vej :)

Tags:

Efter at have luftet Rufus og nydt agerhønsfamilien spise deres morgenmad på græsplænen, tog jeg cyklen og kørte ud i det vidunderlige landskab.

Cykeltur

Langs vores side af Roskilde Fjord ligner det en svensk skærgård. Fjorden smyger sig ud og ind i landskabet.

Cykeltur

Jeg cyklede lige hen for at sige go’morgen til vores ægproducenter, da jeg kom igennem landsbyen.
De er meget unge og lægger små æg. Prisen er i denne tid sat ned til det halve :)

Cykeltur

Ved slutningen af turen kom jeg forbi katten i vejkanten. Først cyklede jeg forbi, men vendte om for at se, om den var død.

Det var den. Jeg burde måske have set efter, om den var øremærket, men kunne ikke få mig selv til at røre ved den.

Cykeltur

Det var en sød mis. Jeg håber, den har det godt på de evige jagtmarker.

Kl. er snart 10. Det er en anelse overskyet og lufter herligt. Måske bliver dagen ikke så varm som forudsagt.
Jeg skulle gerne i gang med at male vinduer.

Rigtig dejlig dag til jer :)

Tags:

… i hængekøjen under træernes skygge og tænkt på den husbåd, vi så for nylig i havnen inde i byen.

Husbåd
Husbåd i Københavns Havn

Gad vide, om det lufter mere på sådan én? Hvis ikke må beboerne være ilde stedt.
Tænk ikke at have et træ omkring sig, hvor man kan sætte sig i kronens skygge…

Himmel og fjord

Jeg har ikke foretaget mig så meget under hedebølgen. Jeg har lidt sammen med Rufus.

Husbond, derimod, har haft travlt med at male nye dækbrædder til taget, køre til genbrugspladsen og byggemarkeder og har afprøvet vores nye græsslåmaskine, som tog ham flere timer at samle en dag i middagsheden…

En super maskine

Den er smart. Den er selvkørende og skal bare styres :)

I går indvilligede jeg i at tage med på stranden i de sene eftermiddagstimer. Kun Rufus gik i vandet :)

Jeg håber den kommende uge bliver med mere almindeligt dansk sommervejr, så vi kan føre nogle af de planlagte aktiviteter udenfor landstedet ud i livet. – Fx at besøge et falkoneri, hvor jeg håber at få lov til at stå med en af de prægtige fugle i hånden.

Allerede nu tegner det godt. Der er en behagelig temperatur derude.

Tags:

I rosens skygge… har jeg sat mig ind på verandaen i rosens skygge.

Hér sad jeg også i nat, imens jeg var på tur i blogland.

Husbond var gået i seng nogle timer forinden. Huset var mørkelagt for ikke at insekter skulle trænge ind af de åbne vinduer.

Kun kandelaberen på havebordet var tændt med ét lys. Flammen bevægede sig kun ganske lidt. Der var næsten ingen vind.

Rufus lå ude på terrassen i mørket. Først efter kl. 22 begynder han at vågne op af den varme døs.
Ved 2-tiden om natten er huset nogenlunde afkølet. Så går Rufus og jeg i seng.

I rosens skygge

Jeg sad og kiggede på alle de dejlige tilkendegivelser, vi har modtaget i forbindelse med Ever-sagen.

Det er glædeligt at se, hvor mange som har støttet vores sag. Jeg er også rørt over alle de, som har givet deres mening til kende via I andres blogge.

Jeg plejer ikke at have så mange besøgende og blev helt overvældet af den respons, der kom på indlæggene.

Jeg er ked af, at jeg ikke har takket hver enkelt for jeres kommentarer, men I skal vide hver og én, at vi er taknemmelige for dem.

Varme sommerhilsener til jer alle :-)

Tags:

Birthe og jeg brød ind i et sommerhus og bortførte en schæferhund.

Den har hylet vemodigt i timevis. Ikke kun i går, men også tidligere, når jeg har været heroppe.

For at gøre en lang historie kort bortførte vi hunden i går. Døren var ikke aflåst, havde den været det, havde vi smadret et vindue.

Bur

En stor schæfer lukkes inde i et lille bur 11 timer dagligt.
Vand- og madskål kan den ligge og kigge ud på.
Buret står lige nedenfor sydvendte vinduer.
Hvis den rejser sig, må den bøje i knæene.

I går, da vi brød ind, var der over 33+ grader i stuen. Middagsheden var lige begyndt.
Hunden stod og gaspede med tungen langt ud af munden.

Ingen har nogensinde set den blive luftet. Udenfor står græsset højt til vindueskarmene, og der er ingen stier i græsset som tegn på, at den i det mindste bliver luftet i haven.

Fandeme! Vi tog den med os!

Jeg kan love jer, at jeg aldrig har set en mere taknemmelig hund end den.
Da jeg luftede den ved fjorden, hvor vi gik ud og soppede rundt, skulle I have set dens øjne. Det var, som om den så verdenen for første gang. Jeg tror aldrig, den har set langt før.

Vi var fire, som plejede den med vand, mad, våde håndklæder, lufteture mv.

Lige nu er den på en gård hos en datter af en, vi kender. Hun ved alt om det juridiske – og tænker klart. Det havde vi andre lidt svært ved.

Hvis ikke, vi havde vores Ruf’er, havde jeg simpelthen bortført den til Frederiksberg. Det er ganske vist.

Tags: ,

… hvis jeg havde fået bygget et bistade på sløjdkurset i vinter. Det ville denne bifamilie have været glade for.

Den hjemløse bisværm har slået sig ned på en gangsti ved fjorden.

28. juni

Før de landede på stien, havde de siddet i en grundejers træ i en times tid. Jeg har forsøgt at få fat i tre sværmfangere uden held. En anden grundejer for-søger at ringe til kommunens afdeling for skadedyrsbekæmpelse for at få hjælp til at få dem hentet.

Det er selvfølgelig ikke skadedyr, men de må vide, hvor man kan hente hjælp her i området.

I den tid, de er nødlandet, sender de spejdere ud for at finde et egnet bosted. De kommer vidt omkring. Jeg håber ikke, de opdager vores udhæng.

28. juni

Jeg havde en masse intentioner om, hvad jeg skulle tilbringe dagen i dag med. En af dem var, at jeg skulle have noget motion.
Sjippetovet var fundet frem. Jeg havde bestemt mig for, at jeg skulle klare 100 hop.

Jeg kom i tanke om, at jeg også havde en hula-hop ring. Jeg brugte utrolig lang tid på at lede efter den men kom i tanke om, at den står bag gardero-beskabet hjemme i lejligheden. Da jeg havde brugt lang tid på at søge, var solen allerede nået frem til terrassen, og så var det altså for varmt at stå dér og hoppe. Så jeg opgav sjipningen i dag.

29. juni

Til gengæld har jeg plukket radiser, fjernet æbler på æbletræerne, så der er den anbefalede håndsbredde mellem hvert æble – og luntet lidt rundt og kig-get på planterne.
Men vejret er altså mest til afslapning i hængekøjen. Rufus ligger skråt neden-for i skyggen.

Denne flotte blomst gror der rigtig mange af nede ved fjorden. Det lykkedes mig at få gravet en op et år, som jeg plantede på grunden. Den blev aldrig til noget, men nu er der dukket fem af dem op forskellige steder på matriklen. De bliver meterhøje med en masse gule, tætsiddende blomster.

29. juni

 29. juni
Nej, jeg har ikke fået fyldt barmen ud. Det er mine knæ :)

Nu satser jeg på, at jeg får sjippet lidt til aften, når det bliver lidt køligere. Jeg skal også have gået en god, lang tur med Ruf’er. Han nægter at gå tur i løbet af dagen. Vil kun ligge under skyggefulde træer og holde øje med mine gøremål.
Hvis jeg selv går en tur, hyler han op, til han kan se mig igen. Så vi bliver på vores “20 tønder” land.

Tags:

… i for mange projekter, når jeg er på landet.
På vej herop har jeg planer om alt det, jeg skal nå. I den lokale brugs køber jeg ind, som om jeg venter 20 gæster.

Nu har jeg været her i tre dage og har ikke fået lavet hverken hakkebøffer, chokolademousse eller spist nogle af grøntsagerne.

En dag i juni

Kartoflerne fra den nærliggende gård blev dog spulet og kogt. Og brød sat til hævning og bagt. Men jeg har næsten intet spist.
Rufus får til gengæld leverpostejmadder smurt med et tykt lag lækkert okse-hakkekød. Jeg får lidt youghurt med bær, når jeg kommer ind ved 22:00 tiden.

Jeg har til gengæld malet det meste af huset.

I vinklen på terrassen har vi en brændestabel stående op af huset. Den måtte jeg pille ned for at komme til at male facaden det pågældende sted.
Billedet viser begyndelsen af retableringen.

Endnu en brændestabel skal flyttes på verandaen for at jeg kan komme til, men det må altså vente til senere. Nu er jeg ved at være træt af at stå i malerdunst.

I weekenden skal mine hængekøjer hænges op.

En dag i juni

Ind imellem går jeg en runde i haven. Lupiner og valmuer er på aftagende. Pæoner, roser, timian, lavendler mv. er begyndt at folde sig ud.

På vores morgentur stod en lupinlund så smuk ved markvejen op til ægge-damens gård. Nu er de lidt falmede. Tidligere havde de alverdens farver.

I dag tager Rufus og jeg hjem, men kommer tilbage på fredag sammen med husbond, som sikkert slet ikke kan genkende sit hus :)

Tags:

… jeg har endnu ikke set en eneste fodboldkamp, hvor jeg har kunne tage mit udstyr i brug. Den går såmænd også an som solhat :)

En sommerdag

Jeg har jo malet. Dog kun de første to dage. Jeg har endnu ikke fået Gori fjer-net under neglene. Når jeg kommer hjem må jeg ind og købe et skrubbemid-del, der kan tage det.

En sommerdag

I går gik græsslåmaskinen i udu, netop som jeg var godt igang. Jeg har skilt den ad, så meget jeg turde og samlet den igen, men den er kaput.

Så gik jeg ud og lurede hos de nærmeste naboer for at se, om der ikke skulle stå en ledig maskine et sted, som jeg kunne låne.

Nu er det jo sådan, at det er de færreste, der er her til hverdag, så jeg kan ikke spørge, om jeg må låne.
Mange har havetraktorer, men dem kan jeg ikke bruge, fordi vi har stauder overalt. Til alt held fandt jeg en magen til vores i en have, hvor jeg dog  skulle planke den for at få den ud.

Den kørte fortræffeligt og er sat på plads igen. Jeg må give ejeren en flaske, næste gang jeg ser ham.

En sommerdag

Der har også været tid til bøger og fugleobservation.

Oppe under kvisten opdagede jeg, at humlebier har indlogeret sig i en redekasse. De har tætnet indgangshullet med voks, så der kun er et lille adgangshul.

Jeg har ind imellem undret mig over, hvor humlebier overnatter. Nu ved jeg hvor :)

Om en times tid, tager Rufus og jeg hjem til husbond. Jeg skal lige have vandet noget nyplantet, have givet fuglene mere mad, lufte Rufus og pakke, så er vi dem der header mod landevejen.

Tags:

« Ældre indlæg