Weekend

Du browser i øjeblikket artikler tagget Weekend.

Især fordi vi kunne møde op en time før start og få lov til at gå rundt og hilse på dyrene.
Husbond havde fået tilbudt billetter af en entreprenør og havde egentlig ikke lyst til det cirkus, men jeg insisterede.

Vovsen tilhørte cirkus, men skulle ikke optræde. Den løb rundt blandt publikum i marken og styrede direkte mod små børn med en is eller pølse i hånden.

Cirkus Arena

Når den fandt et offer, sad den pænt og ventede og ventede, til der faldt en bid af. Ind i mellem kunne man nå en lur.

Kameler eller dromedarer… De havde den blødeste pels og muler.

Cirkus Arena

Hesten havde en balletdanser på ryggen under showet.

En snor markerede, hvor tæt vi måtte komme elefanterne.

Cirkus Arena
Bag om cirkus

Måske løb jeg på Benny Berdino, cirkusdirektøren. Han var min legekammerat uden for sæson, da vi var meget små.
Hans far, som dengang ejede et meget lille Cirkus Arena, opmagasinerede det på en gård om vinteren, i min barndomsby.
Sjovt at se, at den lille, frække unge har så stort et cirkus i dag. Jeg så ham kun on stage :)

Det var et meget flot show, men vi gik altså i pausen. Da havde vi fået nok af høj cirkusmusik, og det var blevet på de tider, hvor Rufus skulle luftes.

Det blev han i Frederiksberg Have, hvor der var så  hornmusik på kanalerne.

Jeg syntes hornmusik er så forfærdelig deprimerende at lytte til. Men de var hurtigt væk.

Tags:

… og så bliver man stor.

Hunde i Tivoli

Jeg har været i rigtig godt selskab i dag.

Tivoli havde åbent hus for hunde og deres ejere. For en gangs skyld kunne husbond få mig med på en Tivolitur uden at skulle overtale mig.

Liselotte Christensen kom også forbi og fortalte om hunderacerne fra forskellige verdensdele.

Hunde i Tivoli

De var alle dejlige. Ingen tvivl om det. Men jeg må indrømme, at jeg hælder mest til de store hunderacer. Grand danois og irsk ulvehund kunne jeg slet ikke løsrive mig fra.

Fars og mors egen Rufus var ikke med i Tivoli. Han er for gammel til den slags sammenkomster. Det er bedre at mødes men dem, han kender hjemme i lokalområdet :)

Rufus

I lørdags startede Copenhagen Pride Parade på Frederiksberg rådhusplads. Vi var med til at sende dem ud på ruten.

Copenhagen Pride 2010

Tags:

… igen.

Husbond forstår at få mig nedlagt, omend ikke i særlig flatterende stil.

Husbond cykler som om hele København er hans legeplads og tager ikke hensyn til nogen eller noget overhovedet.
Det går over stok og sten, hen over pladser og fortove, på kryds og tværs og ud og ind.

På Axeltorv kørte han i søndags lige ind foran mig og snittede mit forhjul, så jeg mistede balancen og fløj hen ad torvet med alt indholdet fra cykelkurven spredt ud over pladsen. Lige foran alle cafégæsterne, som sad og indtog deres brunch…

Fald på cykel

Behjertede mennesker kom ilende for at samle mig op. Andre løb rundt på pladsen og samlede vandflaske, cykelpumpe, vinterluffer, kamera og taske op.

Dér stod jeg og hang med armene om halsen på fremmede mennesker, imens jeg forsøgte at få øje på husbond. Jeg var stiktosset.

Jeg fik først fat i ham, da jeg var kommet på cyklen igen. Jeg fandt ham ovre ved Palladium biografen, hvor han havde opdaget, at jeg ikke var med længere.

Hvor f….. bliver du af? spurgte han.
Hvor f….. tror du?, replicerede jeg med skinger stemme.

Han påstod, at han ikke anede, at jeg var væltet. Han havde ikke mærket noget.

Det tror jeg ikke på. Han lod bare andre om at samle en falden kvinde op.
Det var alligevel enormt komisk bagefter. Jeg kunne ikke lade være med at grine resten af vejen.

Men nu vil jeg have en cykelhjelm. Jeg tør ikke at cykle med husbond igen, før jeg har anskaffet en.

Tags:

Husbond fik mig atter lokket med på en cykeltur gennem byen, selvom der var meget, jeg burde gøre herhjemme.

Cykeltur gennem byenMen jeg ville gerne med for at se den bygning på Kgs. Nytorv, som Inge viste et billede af forleden.

Det var helt fantastisk at se. Det er et billede af Europa. Jeg kunne ikke umiddelbart se det, men da husbond udpegede de forskellige lande, kunne jeg godt danne mig et billede.

Det myldrede med mennesker på Kgs. Nytorv. Der var en slags markedsdag med boder fra forskellige lande, hvor man kunne købe lædervarer, smykker osv. Men mest mad.

På Langelinie myldrede det også med mennesker. Jeg måtte albue mig frem for at få taget et billede af storskærmen, som står på Den lille Havfrue’s plads. På skærmen vises  live billeder af statuen fra pavillonen i Shanghai.

Cykeltur gennem byen

Der var liv i byen undtagen i de små sidegader.

Cykeltur gennem byen

Grand Danois’en, Emma, hyggede sig med sin familie på Langelinie.

Tags:

… ind imellem den ulykkelige sag, som har optaget os den seneste tid.

Som i går, hvor vi var til fødselsdag på gården. Heldigvis har vi aircondition i bilen, så turen derned var til at holde ud.

Men det var som at stige ud i Mombasa, da vi åbnede bildørene på bestem-melsesstedet.

Ventilator
Håndholdt ventilator fra Tiger

Heldigvis var kaffebordet dækket under et kæmpe, skyggefuldt træ. Det var lige til at holde ud, når man blev siddende.
Men vi skulle bevæge os rundt for at se til hestene, kaninen og kattene. Den ene havde for tre uger siden født 5 killinger.

Da, var det lykken, at Lydia havde været forbi Tiger et par dage forinden og havde købt en håndfuld ventilatorer, som hun var sød at dele ud af til os på 50+ :-)

I træets skygge
Min ventilator er blevet flittigt brugt. Den skal med på landet i dag.

De unge mennesker spillede konge-spil, badminton og havde vandkampe mv. Vi andre holdt os i skyggen. Den kølige hestestald blev besøgt ofte :)

Når man sætter sig til Annie’s kaffe-bord, er det som at være hjemme hos husbonds familie på Mors igen.
Der serveres kager af alle slagse og gammeldags æblekage.

Efter kaffen fik vi isafkølet rabarberpunch med jordbær i.

Annie's kagebord
Ozzy hilser på en lille ny kusine

Husbond havde forfærdeligt svært ved at modstå ikke at reservere to killinger. Men han vil holde en pause på et par år, inden vi får kat igen.

Familien vil beholde tre killinger selv. De elsker deres katte og har generelt svært ved at give dem fra sig. Men hvis husbond havde ønsket det, havde han valget mellem to. Deres katte bliver alle neutraliserede, når de når den alder.

Jeg tror, han stadig går og overvejer for og imod, men jeg spørger ikke :)

Tags:

… kunne jeg se dis over fjorden tidligt i morges men ikke her i vores have.

Jeg gik derfor derned og så, at det var overfladen på fjorden, som dampede. Det var en smuk oplevelse, som jeg ikke har formået at gengive på et billede, selvom jeg tog rigtig mange :)

Fjorddis

Ved terrassen har vi den sødeste rose stående. Den er i løbet af et par dage sprunget ud med en masse blomster.
Grenene er meget spinkle og kan ikke bære de mange blomster uden støtte. De ligner omtrent pæoner.

Rose og pæon

Pæoner har vi også. Jeg tror næsten, at de springer ud i dag.

Husbond har godkendt og beundret mit arbejde. Han tager hjem i dag, fordi han vil på cykletur i sit elskede København. Det passer mig fint. Jeg har rigeligt at se til. Der er stadig en del malerarbejde, der skal gøres og morgenmad, frokoster og middagsmad tager meget tid :)

Husbond har sørget godt for Rufus og mig og har fyldt køleskabet.
Han har købt mere maling, sendt græsslåmaskinen til reparation og hygget om os. Jeg gruer for, når han tager hjem i dag. Det bliver en værre hylekoncert med Rufus.

Mange weekendhilsener til jer :-)

Tags:

… skulle ud af døren i fredags på vej til vennebesøg, tikkede en sms ind med besked om, at vores lille nye familiemedlem var født.

Gæt lige hvor jeg havde mest lyst til at tage hen i det øjeblik :)

Den 18. juni kom hun til verden på Rigshospitalet.
24 timer senere fik vi budt hende velkommen.

Nyt familiemedlem
Babytæppet stod parat i gavepose

Lykken er, at hun bor to opgange fra os.

Fra vores køkkenvindue kan jeg se tværs over gården og ned i hendes vugge :)

Tags:

BabytæppeJeg er lige blevet færdig med baby-tæppet. Det var på hængende hår. Vores pap-barnebarn er ventet den 15. juni.

I morgen tidlig er jeg indkaldt til mammografi og på vejen hjem, skal jeg have købt en fin gaveæske til tæppet.
Tæppet er strikket i det fineste alpacauld, hvilket sikkert er en fejltagelse.

Da jeg skulle vaske det, så jeg på banderolen, at det skulle håndvaskes og ligge plant til tørring. Det er nok ikke lige det en travl, nybagt mor har tid til at tage hånd om. Det er strikket i fire farver – lime, gul, lyserødt og -blåt.

Vi har haft arbejdsweekend i andelsboligforeningen. Der er blevet luget, renset fuger imellem fliser, slebet og malet kældervinduer, beskåret træer og buske og meget mere.
Der var stor tilslutning, så de fleste arbejder blev færdige i lørdags mellem regnbygerne. Mange fortsatte i dag med maling af de nyslebne og grundede kældervinduer. Så nu er her virkelig fint omkring os.

Arbejdsdag i AB

Jeg kastede mig med stor ildhu over havearbejdet. Det tog længere tid, end jeg havde regnet med.
Selvom der var kaffe, the, vin øl og kager dagen lang, var vi alle sultne sidst på eftermiddagen, hvor nogle havde sørget for grillmad, nye smørstegte kartofler (med skal), forskellige salater mv. Det var superlækkert at sætte sig til bords, godt tilfredse med dagens arbejde.

Det er ikke så tosset at eje et hus sammen med 28 andre dejlige familier :-)

Nu tager Rufus og jeg på landet i morgen. Vi har ikke været der en uge. Det er sikkert groet helt vildt til deroppe. Så er det bare at rulle ærmerne op – igen :)

Tags: ,

…til et vist punkt, kan jeg ikke blive mere brun. Det er ca. lys flødechoko-ladeagtigt.
Dertil nåede jeg i fredags. Så er det omsonst at bruge mere tid på at ligge og dase i solen.

Så jeg rejste mig fra liggestolen og begyndte at foretage mig noget.
Havearbejdet stod på et kvarters tid og resulterede i, at jeg fik et hul på skinnebenet, så blodet fossede ud. Endnu et par timer måtte spenderes i solen med benet højt hævet, før jeg atter kunne gå tur med plæneklipperen.

Sommerdage

Den smukke rede lå under et træ med bunden i vejret. Den bærer ikke tegn på, at der har været unger i den. Jeg nænner ikke at kassere den, så den står ind-til videre og pynter på terrassen.

Ellers har jeg bare gået runderinger på grunden og fulgt udviklingen dag for dag. Ind imellem får jeg hevet ukrudt op dér, hvor stauderne er vokset det over hovedet.
På et havebord ligger Rufus’ kamme. Når han er i humør til det, bliver han redt og børstet. I går fik han klippet hårene mellem trædepuderne.

Når vi har villet opleve verdenen udenfor, er vi kørt til en nærliggende, nedlagt grusgrav, som nu er omdannet til smuk, vild natur med en kæmpe sø.
Eller vi er kørt lidt længere – til den nærliggende landsby og kigget på høns og gået rundt om gadekæret, hvorefter vi kører hjem og daser igen.

Vi har skam været vidt omkring ;)

Sommerdage

Men så blev det fredag aften. Rufus havde travlt med at jage et egern op i et træ Med ét hørte han en velkendt lyd.
Fars bil!
Så kan egern være egern og katte være katte.
Han bliver totalt lykkelig, når farmand kommer. Ingen i en km omkreds kan være i tvivl om, at Rufus’ far er kommet hjem.
Selvom det er en være larm med hans glædeshyl og hvalpebjæffen, er det så rørende at høre hans glæde.

De to kan bruge lang tid på at nyde hinandens selskab igen.

Sommerdage

I disse dage har vi har været ude fra 7 morgen til 21 aften. Når jeg kommer ind om aftenen, falder jeg om i en blød stol, mæt af dagens vidunderlige indtryk fra have og omegn.

Og dog… Man kan jo ikke få nok. Der bliver gået endnu et par runder i haven, inden mørket falder på.

Rigtig god søndag til jer :-)

Tags:

… Langeland i lørdags. Efter afkørsel fra motorvejen kørte vi ad snørklede veje omtrent helt i bund af øen. Oftest i bagdelen af campingvogne eller traktorer, så man ikke kunne nyde udsigten.

Rufus og jeg på bagsædet, husbond, og et vildnis af planter, foran.

Langeland

Der er altid sjovt at gå på opdagelse hos husbonds kusine, Sonja. Siden sidst er den udendørs bruseafdeling blevet udvidet med zinkvask og spejl.
Nede i haven er der anlagt en pétanquebane, som vi indviede senere på dagen.

Langeland

Vejret var fantastisk. Maden helt vidunderlig.

Langeland

Rufus fik resterne af den ene lammeryg at hygge sig med.

Langeland

Ved pétanquebanen fik vi delt os i hold med tre personer på hvert.

Langeland

Holdt 1 havde dog en ekstra medspiller :)

Langeland

Kaffen blev indtaget i klitterne for enden af haven med udsigt over havet.

Det var virkelig umagen værd at bære stole, borde, service, kaffe og kager
hele vejen op i klitterne :)

Langeland

Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker gynger og hængekøjer.

Jeg må have husbond til at opsætte et gyngestativ på vores grund. Vi har desværre ikke egnede træer.
Det blev en lang dag. Vi stod op kl. 6 morgen og kom i seng kl. 02. Vi har alle tre sovet det meste af søndagen væk.

Tags:

Det beviste et par af drengene i pinsen.

Lidt flamingoplader og et par spyd, og der var vandgang :)

I går kom jeg forbi Daells Varehus’ gamle forsendelseslager, som har stået tomt i en årrække.

Nu er der opsat en alternativ salgsannonce på gavlen.

Tags:

Søndag i maj

Det er fantastisk som en gråvejrsdag, som den i dag, pludselig kan lyse op og stråle. Det er jo bare at gå ind i en bøgeskov, eller som i vores tilfælde, Frederiksberg Have.

Søndag i maj

Bladene er fyldt af solskin. Stierne var oplyste som på en solskinsdag.
Slottet står på bakketoppen, og nedenfor står træerne på geled som soldater.

Søndag i maj

På plænen sidder en meget træt Rufus.

Søndag i majEfter en eftermiddagsspadseretur i Frederiksberg Have man (jeg) have
en konditorkage med hjem fra bageren på Gl. Kongevej.

Husbond bryder sig ikke meget om kage, desværre…
Jeg foreslog ellers ved morgenbord-et, at vi tog på La Glace i løbet af dagen for at nyde en kop varm chokolade og et stykke sportskage. Men det var et tåbeligt forslag.

Denne kage var nu heller ikke så ringe.

Søndag i maj

Vejret var bestemt ikke til havearbejde i Kr. Himmelfartsferien. Jeg nåede at få klippet græs på det halve af grunden. Det var det.

Planterne vokser om kap med skvalderkålen. Alt er saftig-grønt og står tæt.

Blomsterflor på landet

Vi tog hjem til byen lørdag og brugte dagen til at vaske alle sommerhusets tæpper og sofa- og stolebetræk.
I midten af næste uge tager jeg på landet igen og gør klar til gæstebesøg i pinsen.

May12

Endnu står malingen i spande og venter på at blive brugt. Huset er stadig mørk teak farvet. Men inden længe ser det sort ud.

Tags:

Der har været den lifligste duft i vores køkken siden kl. 05:00 i morges, hvor husbond satte nakkestegen i ovnen.
Den blev krydret i går aftes og har ligget i køleskab i nat.

Pulled pork
Billedet er lånt fra DR’s hjemmeside

12-14 timer ved 110 grader skal den have. Når den er færdig engang i aften sætter vi tænderne i Brødrene Prices ret ‘Pulled pork‘, som de lavede i programmet Are You Hungry Tonight.

Price-brødrene tilberedte deres i en smoker, men det skulle sagtens kunne lade sig gøre i en ovn. Vi må så undvære røgsmagen i aften. Hvis retten falder heldigt ud, skal den afprøves i grillen på landet ved en senere lejlighed.

Vi har været på en dyr indkøbstur i dag. Jem & Fix havde Gori 88 på tilbud, så vi var på pletten og fik købt flere liter sort maling til sommerhuset. Nu har jeg kun vejret som undskyldning for, at arbejdet ikke er startet.

Derudover skulle vi have nye topmadrasser til vores seng. De var sindsygt dyre!… Jeg tror, de kostede mere, end hvad vi gav for sengen i sin tid. De blev endda købt hos Jysk, som vel er de billigste på markedet med den slags.

I nat ligger vi 5 cm højere, end vi plejer :)

Flade sko
Billedet er fra foetex.dk

Sidst, men ikke mindst, var vi i Føtex for at handle ind.
Da husbond sad og kiggede på den alenlange bon en ekstra gang ved hjem-komsten, faldt hans blik selvfølgelig på en af mine poster, som var landet i indkøbsvognen.
- Har du nu købt sko igen!? Yes, to par flade sko á kr. 40. Det skulle selvfølge-lig lige være dem, som væltede budgettet ;)

Tags:

… før det bliver godt.

Det var både ærgrelse og glæde, der vældede op i mig, da vi ankom til som-merhuset i går.

Jeg havde fået at vide, at der var opsat stilladser omkring huset pga. de tagarbejder, vi skal have  udført. Men at der er placeret arbejdsborde i vores grupper med påskeliljer, hyacinter og tulipaner ærgrer mig. Især taget i be-tragtning, at der er 2000 kvm græsplæne at gøre godt med.

Mange af mine forårsblomster er nedtrampet. Der er ingen trøst at hente hos husbond. Valget står mellem et tag i forfald eller en blomstrende have.

Lige nu ville jeg helst have en blomstrende have. Det har jeg sukket efter en vinter lang.

Tagarbejder

Det glæder mig dog, at arbejderne er flot udført. Når stern og vindskeder er udskiftet, skal der opsættes nye tagrender, som forhåbentlig får hældning mod nedløbene, modsat de gamle.

Jeg glæder mig også til, at skal gå i en solrig, varm maj måned og male huset sort.

Hængepil ved sø
Hængepil ved Skt. Jørgens Sø

I ønskes en herlig solrig weekend :)

Tags:

… at hænge et Velkommen-skilt op på toiletdøren.
Eller hænge ægte tæpper til tørre på radiatorer og stiger. Men det bruger vi her. Jeg havde ligesom ikke lyst til at sidde yderligere 45 min. på møntvas-keriet :) Jeg ser frem til, at husbond får trukket det kabel til badeværelset, så vi kan få vores vaskemaskine MED tumbler…

Én af mine “konkurrenter” udi altanbeplantning, her i ejendommen, forhørte sig sidste sommer om en bestemt plante jeg har på altanerne, som hun havde forelsket sig i.
Det er en fredløs. De hænger som et gult blomstervandfald ca. 1 m  udover altanerne i forsommeren og i en frisk grøn farve i løbet af resten af sommeren.

Nu har jeg plantet nogle aflæggere i små potter, som jeg vil give hende, når de er blevet lidt mere fyldige.
I et par andre potter har jeg katteurt fra landstedet. Dem vil jeg sætte i en krukke, når tid er.

I dag skal vi – to sammenbragte familier – til påskefrokost på Røsnæs. Vi bliver en masse mennesker i et forholdsvis lille sommerhus.
Jeg beder til, at det bliver godt vejr, så der er mulighed for lidt albuerum :)

Vi har alle mødtes én gang før til en stor fest i selskabslokaler. Dengang fandt jeg aldrig rigtig ud af,  hvem der var gift med hvem, eller var børn af hvem i den anden familie. Måske bliver jeg klogere i morgen.

Vært og værtinde får hver et Fabergé æg, som jeg har hygget mig med at dekorere yderligere med udklip af rengøringsklude. Idéen fik jeg hos Bjørnemor.

Det bliver en sammenskudspåskefrokost, som fødselsdagsbarnet har ønsket sig i gave.
Vores bidrag er kamsteg med rødkål. Sidstnævnte har jeg kokkereret i dag. I morgen formiddag steger husbond kammen, og så kører vi ad Kalundborg til.

Tags:

« Ældre indlæg